4 smukke køreture på Korsika

En køretur i tre stræk fra nordvest til sydøst på Napoleons fødeø byder på bjergtagende landskaber, hvide sandstrande, klipper, vandreture, Fremmedlegionen, badning i bjergsøer, smukke snoede veje, vilde grise og masser af wow-øjeblikke

Vandet er klart og indbydende - og der er gode strande over hele øen. Foto: Kirstine Krefeld
Vandet er klart og indbydende - og der er gode strande over hele øen. Foto: Kirstine Krefeld

Før i tiden kunne det godt kræve sin chauffør at køre rundt på de hullede hovedveje på Korsika, men i dag fremstår de gode og nye. Landevejene og de endnu mindre bjergveje er derimod – heldigvis – lige så snoede og smalle, som de altid har været, og visse steder er der uundgåeligt sten på vejen, huller efter uvejr o.l. De små veje er dog også nogle af de smukkeste, du kan forestille dig.

Se også: Normandiet for enhver smag

 

Her får du tre ud af uendeligt mange ruteforslag, som får dig fra Calvi i nordvest til Solenzara i sydøst. Skaf gerne Michelinkort 345 for overblik. Kør forsigtigt – og nyd udsigten.

 

Calvi set fra søsiden. På toppen af det gamle citadel kan du besøge Fremmedlegionen, som har et sært fascinerende museum her. Foto: Kirstine Krefeld
Calvi set fra søsiden. På toppen af det gamle citadel kan du besøge Fremmedlegionen, som har et sært fascinerende museum her. Foto: Kirstine Krefeld

 

Rundtur på nordvestøen

Calvi - Argentella - Le Fango - Osani - Porto - Évisa - Calacuccia - Corte

Fra Calvi på nordvestkysten kan du efter nogle dage ved den smukke, kilometerlange strand køre langs vestkysten med storslået udsigt over havet og forbi frodige strækninger, klippeformationer, vilde tamsvin og mere øde steder. Her får I også mulighed for at sanse den specielle korsikanske maki og – som på de øvrige ruter – masser af kæmpemæssig, uspoleret natur og bjerge.

Tag eventuelt en overnatning i Porto undervejs.

Bo mageligt i hyggelige og anderledes mobilehomes - her på Camping la Pinède ved Calvi. Foto: Kirstine Krefeld
Bo mageligt i hyggelige og anderledes mobilehomes - her på Camping la Pinède ved Calvi. Foto: Kirstine Krefeld
 

 

 

Afstikker til en bjergsø

Corte - Gorges de la Restonica - Bergeries de Grotelle - Corte

Corte bliver kaldt Korsikas hjerte og er øens fjerdestørste by. Dels fordi den ligger mod midten, dels fordi byen har været centrum for den nationalistiske bevægelse. Den er i sig selv et besøg værd, så snup gerne en overnatning eller to. Kør ad D623 langs den enestående flodkløft Gorges de la Restonica.

Besøg Corte, øens 'uofficielle' hovedstad, som føles meget lokal. Foto: Kirstine Krefeld
Besøg Corte, øens 'uofficielle' hovedstad, som føles meget lokal. Foto: Kirstine Krefeld
 

Ca. 15 km nede ad vejen ligger Bergerie de la Grotelle, hvorfra man kan fortsætte til fods til bjergsøen Lac de Melo, som ligger i 1711 meters højde. Vandreturen tager cirka halvanden time hver vej. I højsæsonen opstår der nemt kø ned mod parkeringen ved Bergeriet, så vær gerne fremme før 8.30.

 

Se (lidt af) den regionale naturpark

Corte - Venaco - Noceta - Vezzani - Salastraco - Poggio di Nazza - Valcaccia - Abbazia - Serra di Fiumorbo - Ventiseri - Solenzara

Fra Corte kan I tage en bjergtagende rute, hvor I kører igennem de tre klimazoner, der er på øen. I kører i en lille del af den regionale naturpark, der fylder to tredjedele af øen og kommer forbi masser af enestående udkigspunkter undervejs med udsigt over nogle af øens over 2000 bjergtoppe. Mellem Poggio di Nazza og Valcaccia er lækre badesteder, hvor I kan bade i den rene, friske flod.

Fra frodig skov kører I op i smuk, gammel nåleskov højt oppe i bjergene og ned igen til den flade strækning med landbrugslandskab på østsiden. De lokale kalder det ’Korsikas spisekammer’, da det er her, de fleste af øens afgrøder bliver dyrket. Det er også her, mange rigmænd og kendisser har valgt at slå sig ned, og det giver en noget mere hektisk stemning og turisme end den afslappede atmosfære på vestsiden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere