Adrenalinsus i Australien

Rejs fra den ene hårrejsende oplevelse til den næste på den australske østkyst - her trives adrenalinrusen i allerhøjeste grad

Fastspændt i en line kan man opleve verdens ældste regnskov, Daintree, fra fuglenes perspektiv. Man rutsjer i en sele mellem seks forskellige platforme i op til 16 meters højde. (Foto: Junglesurfing, Canopy Tours)
Fastspændt i en line kan man opleve verdens ældste regnskov, Daintree, fra fuglenes perspektiv. Man rutsjer i en sele mellem seks forskellige platforme i op til 16 meters højde. (Foto: Junglesurfing, Canopy Tours)

- Hvis du overlever, hvad skal du så lave resten af dagen?

Det er Luke, min skydiving-instruktør, der spørger.

Ham, jeg om et kort øjeblik skal hoppe ud fra et fly sammen med. Ham, som skal sørge for, at faldskærmen folder sig ud. Ham, der skal sørge for, at jeg overlever.

Se også: Denne by brænder på 53. år  

Vi sidder i flyet – det eneste, vi venter på, er lys i en lille lampe.

- Når den tænder, åbner jeg flydøren. Så går der cirka 20 sekunder, før vi hopper. Inden da tipper jeg dig lige lidt ud over kanten, så du kan nå at nyde udsigten, griner Luke fjoget.

Så sker det. Lampen lyser. Min puls banker i tindingen, og frygten bobler rundt i hele kroppen.

I et tandem skydive er det instruktøren, der afgør, hvornår man forlader flyet. Typisk skal man sidde på kanten med benene ude af flyet i 20 sekunder, før der er grønt lys. (Foto: Skydive Australia)
I et tandem skydive er det instruktøren, der afgør, hvornår man forlader flyet. Typisk skal man sidde på kanten med benene ude af flyet i 20 sekunder, før der er grønt lys. (Foto: Skydive Australia)
 

Det føles som om, der går flere kvarter, men pludselig tumler vi rundt i luften, inden vi stabiliseres og hænger der – helt parallelt med jordoverfladen og med en voldsom fart imod den.

Og så sker det. Det gode. Jeg kan trække vejret, nyde udsigten, solen og adrenalinen, der er gået amok i min krop som hormoner i en teenagedreng.

Til vands
Ekstremsport er så populært på den australske østkyst, at man ved hver af de store turistområder kan prøve kræfter med mindst én form for adrenalinkick.

Vil du prøve noget andet end skydiving, er surfing i Byron Bay, 800 km nord for Sydney, oplagt.

Se også: Godt tip: Så meget kan jyderne spare på efterårsferien

 

Byen er en af de mest alternative i Australien og er blevet kendt verden over for sin afslappede surfer-atmosfære.

Strandene er hvide og lækre, og bølgerne findes i varierende sværhedsgrad, alt efter hvilken side af Cape Byron du begiver dig ud på.

Der er et væld af surfer-skoler i byen, så selv hvis du aldrig har forsøgt dig på et board, er der rig mulighed for at lære det.

Og når det er sagt, kan man altså ikke rejse i Australien uden at prøve at surfe. Det er en national fritidsinteresse, som besøgende bør prøve.

Spot en hval
Et par timer nord for Byron Bay ligger Brisbane og det efterhånden overturistede Surfers Paradise.

Begge steder er berømte, men hverken stærke på adrenalinsus eller store seværdigheder.

Drager man videre nordpå, er næste essentielle stop Fraser Island, verdens største sandø, hvor det kun er muligt at komme rundt i firehjulstrækkere.

Se også: Piloter kom op at slås før take-off

 

Øens beliggenhed gør, at der er rig mulighed for at spotte hvaler langs kysten.

Fraser Island er nemlig et af de steder i verden, hvor flest pukkelhvaler svømmer forbi på deres tur tilbage mod koldere temperaturer.

Og så er det også her, at Australiens største bestand af dingoer lever. Og selv om dingoen, der kun lever i Australien og mest minder om en krydsning mellem en hund og en ulv, ser fredelig ud, skal man være varsom.

De kan nemlig finde på at angribe mennesker, hvis de føler sig truet. I det hele taget skal du være varsom på Fraser. I havet omkring øen er der nemlig – foruden hvaler – også en så stor bestand af jellyfish, at det kun er tilladt at bade i øens søer.

Centrum for ekstremsport
Endnu længere nordpå finder man østkystens centrum for ekstremsport, Cairns.

Her er det kun fantasien (og nerverne), der sætter grænser. Byen er bl.a. landets primære sted for bungy jumping.

Bungy jumpet i Cairns er 50 meter højt. Man kan selv vælge, om man ønsker at få hovedet dyppet i floden under platformen eller ej. (Foto: AJ Hackett Cairns)
Bungy jumpet i Cairns er 50 meter højt. Man kan selv vælge, om man ønsker at få hovedet dyppet i floden under platformen eller ej. (Foto: AJ Hackett Cairns)

Elastikspringet er oprindeligt opfundet på New Zealand, men har været en fast turistfælde siden 1990 i regnskoven uden for Cairns.

Det helt store trækplaster for eventyrlystne, vandglade turister er dog havet ud for Cairns kyst.

Der er stor forskel på farver, faconer og dyreliv alt afhængigt af, om man er ved det indre eller ydre rev ved Great Barrier Reef. Det er derfor værd at undersøge, hvor ens snorkle- eller dykkertur sejler hen. (Foto: Anna Gottschalck)
Der er stor forskel på farver, faconer og dyreliv alt afhængigt af, om man er ved det indre eller ydre rev ved Great Barrier Reef. Det er derfor værd at undersøge, hvor ens snorkle- eller dykkertur sejler hen. (Foto: Anna Gottschalck)
 

Byen er nemlig en af hovedportene til Great Berrier Reef, verdens største koralrev.

De fleste selskaber har dagsture, hvor de sejler ud til to-tre forskellige rev. Der er stor forskel på revene.

Se også: Byfest i Sydstaterne  

De indre er langt mere slidte og falmede end de ydre på grund af belastning fra mange besøgende, mens de ydre har langt flere nuancer, faconer og et rigere dyreliv.

Det er ikke ualmindeligt at se både nemofisk, barracudaer, kæmpeskildpadder, rokker og halvanden meter store – og helt ufarlige – revhajer på en dagstur.

Tarzan uden hænder
Tilbage på land er sidste stop på adrenalinturen Cape Tribulation et par timer nord for Cairns.

Området er blevet kendt, fordi det er det eneste sted i verden, hvor to Unesco-nationalparker mødes – Great Berrier Reef og verdens ældste regnskov, Daintree Rainforest. Og her kan du jungle surfe gennem det Jurrasic Park-agtige landskab.

Du flyver i ziplines fra trætop til trætop, mens du ser den ældgamle regnskov i fugleperspektiv.

- Jeg lader dig lige hænge og dingle lidt her over Mason Creek, så du kan kigge efter sommerfugle, siger en af guiderne på min tur og får på en eller anden måde stoppet min svævetur midt ude på en line.

- Og så bare slip med hænderne og tilt din krop bagover, så du vipper og hænger med hovedet nedad, smiler den kyndige instruktør, inden hun sender mig videre af sted.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere