Anden Verdenskrig lever endnu

I den hviderussiske hovedstad, Minsk, er der store mindes-mærker

Et af Minsks mange mindre monumenter for den Anden Verdenskrig. Her til minde om de første kampvognstropper, der nåede byens midte i forbindelse med kampene i i sommeren 1944. Foto: Sune Fischer
Et af Minsks mange mindre monumenter for den Anden Verdenskrig. Her til minde om de første kampvognstropper, der nåede byens midte i forbindelse med kampene i i sommeren 1944. Foto: Sune Fischer

I Hviderusland er Anden Verdenskrig langtfra tåget fortid. Her lever mindet om den blodige krig videre.

– Hvordan kan vi glemme den? En fjerdedel af befolkningen var væk, da krigen sluttede, fortæller en kvindelig guide på Minsks museum for Anden Verdenskrig.

Rundt om i Minsk er der forskellige større mindesmærker, og på byens centrale hovedgade, der gennemskærer byens akse, har man i en stor rundkørsel placeret sejrs-monumentet, der inkluderer en evigt brændende ild.

Der kan ikke herske tvivl om, at særligt Hviderusland, der dengang var del af Sovjetunionen, blev særdeles hårdt ramt af verdenskrigens brutalitet.

Da tyskerne invaderede Sovjetunionen i sommeren 1941 i det, der blev kaldt Operation Barbarossa, lå Hviderusland på en af de tyske troppers angrebs-akser.

Fem dage efter invasionens begyndelse nåede tyskerne frem til Minsk. Byen tog voldsomt skade her, da de tyske tropper omringede og med fly og artilleri bombarderede byen til overgivelse.

Da krigen i sommeren 1944 rullede den anden vej, hvor Sovjetunionens Røde Hær havde kurs mod Tyskland, blev byen yderligere mærket af ødelæggelse. Her havde Adolf Hitler deklareret, at byen skulle fungere som fæstning.

Atter blev byen omringet – denne gang var det godt 100.000 værnemagts-soldater, der blev fanget.

Af dem blev 40.000 dræbt, mens resten måtte vandre i fangenskab.

På den baggrund kan det ikke undre, at der kun står få bygninger tilbage, som blev bygget før Anden Verdenskrig.

Store dele af byen er beton med beton på. Som Østberlin – bare i meget større udgave.

I 1974 blev byen af det daværende sovjetiske styre udråbt som en officiel helteby.

* * *

Sejrssøjlen

Sejrssøjlen i byens midte. Her brænder den evige ild til minde om sejren over nazityskland i 1945. Foto: Sune Fischer
Sejrssøjlen i byens midte. Her brænder den evige ild til minde om sejren over nazityskland i 1945. Foto: Sune Fischer

Midt på en af byens mest centrale pladser og omgivet af fornemme adresser knejser Sejrssøjlen stolt 38 meter høj.

Statuens top udgøres af en tre meter stor stjerne, der er en kopi af den såkaldte sejrs-orden, og som er den højeste militære orden, der blev uddelt for tjeneste under Anden Verdenskrig.

De fire sider, der udgør statuens fod, er dækket af bronze-relieffer med de fire temaer, ’9. maj 1945’ (dagen for Tysklands officielle overgivelse, red), ’den sovjetiske hær gennem den store fædrelandskrig’, ’de hviderussiske partisaner’ og ’ære til heltene, der gav deres liv for befrielsen’.

Statuen er placeret midt på en rundkørsel. Under selve monumentet er der konstrueret en mindehal med fire opgange til gadeplan.

Kælderhallen er oprettet for at ære den soldater, der blev udmærket med ordenen ’Sovjetunionens helt’ for deres deltagelse i krigen.

566 navne er indgraveret. Disse soldater modtog den høje orden i forbindelse med, at de deltog i de voldsomme kampe i foråret og sommeren 1944, der førte til befrielsen af det hviderussiske område.

Pladsen er et populært sted, hvor nygifte ofte får taget et bryllupsbillede.

* * *

Museet for den store fædrelandskrig

Artillerister, der under ild krydser en flod på en tømmerflåde for at støtte et brohoved på flodens anden side. Foto: Sune Fischer
Artillerister, der under ild krydser en flod på en tømmerflåde for at støtte et brohoved på flodens anden side. Foto: Sune Fischer

For nørder med hang til Anden Verdenskrig er museet for den store fædrelandskrig i Minsk ikke til at komme udenom.

Selvom der flere andre steder er større museer end det i Minsk om samme emne, så er der i Minsk i den grad gjort noget ud af detaljerne på museet for den store fædrelandskrig.

Museet tjener i øvrigt også som monument for, at byen af det daværende Sovjetunionen blev tilkendt titlen som ’helteby’ – en ud af 13 byer, der bærer denne ærestitel.

Museet er pædagogisk opdelt i forskellige sektioner. Optakten til krigen, tyskernes invasion, besættelsesårene, befrielsen og ikke mindst sejren.

Mens mange andre museer mest holder sig til våben i montrer og udstillede køretøjer, så er museet i Minsk gået skridtet videre. Rundt om på museet har man opbygget forskellige tableauer med uniformerede mannequindukker og køretøjer i forskellige situationer.

Et af dem forestiller en artillerienhed, hvis kanon krydser en flod på en tømmerflåde. En situation, som det pågældende kanonmandskab blev hædret for dengang i 1943.

Et af tableauerne forestiller et af partisanernes feltsygehuse. Foto: Sune Fischer
Et af tableauerne forestiller et af partisanernes feltsygehuse. Foto: Sune Fischer

Der er lagt særligt vægt på de tre år, hvor Hviderusland var under tysk besættelse, og der eksisterede en stor partisanbevægelse, som levede i skjul i de vidtstrakte skove.

Disse lejre havde både våbenværksteder og sygehuse. Begge dele fremvises på museet.

Et særligt rum er dedikeret til tyskernes hårde fremfærd i besættelsesårene, som inkluderede nedbrænding af hele landsbyer og vilkårlige drab på civile.

* * *

Højen markerer befrielsen

Sejrshøjen i udkanten af Minsk. Markerer befrielsen af byen i 1944. Foto: Sune Fischer
Sejrshøjen i udkanten af Minsk. Markerer befrielsen af byen i 1944. Foto: Sune Fischer

I Minsks udkant og strategisk placeret langs vejen ind fra lufthavnen ligger Sejrshøjen.

Det markante monument er formet med en sti, der snor sig op til toppen, hvor selve monumentet er placeret. Byggeriet blev påbegyndt i 1967 og stod færdigt to år senere.

Selve monumentet er en obelisk-lignende betonsøjle med en ring.

Ringens yderside er dekoreret med forskellige soldaters ansigter samt stjerner, der markerer Den Røde Hær.

Ved højens fod er der en samling af kampvogne fra krigens tid. I lighed med alle andre lignende monumenter i både Rusland og Hviderusland er både anlægget og køretøjerne yderst velholdte.

Her lader man ikke fortidens mindesmærker gå i forfald.

* * *

Krigens første slag

Godt 320 kilometer i sydvestlig retning fra Minsk ligger byen Brest, der huser ruinerne fra det gamle grænsefort Brest-Litovsk.

Her fandt krigen på østfrontens første slag sted, da tyskerne invaderede Sovjetunionen i juni 1941.

Kampene om fortet varede i en lille uges tid, før tyskerne havde nedkæmpet de sidste forsvarere.

24 kommentarer
Vis kommentarer