Guide: Sådan udnytter du ventetiden i transit

Du behøver ikke bare sidde og kigge ud i luften, mens du venter på dit næste fly

(Foto: Ashley Deason)
(Foto: Ashley Deason)

Du har fløjet i flere timer og ankommer til en lufthavn, hvor du skal tilbringe de næste mange timer, imens du venter på det næste fly, der skal tage dig videre på din rejse. Men hvad i alverden skal du få tiden til at gå med? Ferie har spurgt pressechefen hos SAS, Trine Kromann-Mikkelsen.

– Det kommer an på, hvor man er i transit, og hvilke muligheder lufthavnen tilbyder, og det er der stor forskel på, siger Trine Kromann-Mikkelsen.

Læs også: Safari: Her hersker dyrene

Ifølge hende har de fleste lufthavne efterhånden opdaget, at det giver en stor værdi at være et indkøbscenter i stedet for blot at fungere som en lufthavn. Folk vil have noget at give sig til, når de skal have tiden til at gå, og så er det op til den enkelte at udnytte de muligheder, lufthavnen tilbyder.

Hvis du har ventetid i transit, har Ferie her fem råd til, hvordan du får ventetiden til at gå lidt hurtigere.

Læs også: Kendisbillede på Facebook kostede ham jobbet

1. Udnyt lufthavnen
Der er stor forskel på, hvilke muligheder de enkelte lufthavne tilbyder. I San Francisco International Airport har man f.eks. et yogarum og et afslapningsrum. På samme måde har mange lufthavne andre tilbud, såsom legeområder til børn, restauranter, biblioteker, kasinoer, frisører, lounges og meget andet, der kan beskæftige dig.

2. Shopping
Lufthavne er ikke længere kun lufthavne – de bliver i stadig højere grad til deciderede indkøbscentre, hvor du har mulighed for både at købe taxfree varer og gå på opdagelse i de kendte mærkevarers tøjsortiment, imens du venter på dit fly.

Læs også: Så fedt er miniferie i Sydfrankrig

3. Forbered dig
Pak din håndbagage med transit-ventetiden i baghovedet. Hvis du sørger for at pakke en god bog i tasken eller tager din bærbare computer eller din iPad med, kan timerne flyve af sted i underholdningens tegn med f.eks. en dvd. Mange lufthavne har adgang til Wi-Fi, så du kan også arbejde og holde dig ajour med nyhederne.

Læs også: Her er påskens sidste solrejser

4. Bevæg dig
Efter mange timer i flysædet kan det gøre stor gavn at komme op og bevæge sig. Og så skal man ikke undervurdere hyggen ved at kigge på butiksvinduer og studere den kulturelt mangfoldige menneskemængde, man finder i internationale lufthavne. Hvis du efter en lang flyvetur er blevet lidt stiv i nakken, kan du i mange lufthavne også få en omgang massage.

Læs også: Her er verdens dyreste ferierejse

5. Besøg den nærmeste by
Er du i transit i lang tid, kan du forlade lufthavnen og udforske byen. Det er dog vigtigt, at du på forhånd undersøger, hvordan du kommer ind til byen, og hvor lang tid det tager, så du ikke kommer for sent tilbage til lufthavnen. Husk at indregne ekstra tid til sikkerhedstjek og uforudsete forhindringer.

Læs også: 4. juli kan du igen komme ind i hende

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere