Endelig nye Bangkok-fly

Sidst i marts er det slut med de forældede Boeing 747'ere. Thai Airways indsætter spritnye Boeing 777'ere på ruten mellem København og Bangkok

Indretningen er langt mere tidssvarende i de nye fly. Og denne søde stewardesse ser da heller ikke ud til at være pensionsmoden. (Vidcap)
Indretningen er langt mere tidssvarende i de nye fly. Og denne søde stewardesse ser da heller ikke ud til at være pensionsmoden. (Vidcap)

Hvis du inden for de seneste år har rejst til Thailand fra København med Thai Airways, så har du måttet flyve med nogle mildest talt godt brugte Boeing 747'ere, der indtil Airbus kom med A380'eren var verdens største passagerfly.

LÆS OGSÅ:

Kæmpehobbitter pryder Boeing 777

Men per 31. marts indsætter selskabet i stedet to fabriksnye Boeing 777-300 ER. I højsæsonen fra 5. juli til 18. august bliver indsat yderligere to ekstra fly af samme type på ruten fra København fredag og søndag, hvilket betyder, at der i sommerperioden vil være hele ni ugentlige afgange.

SE OGSÅ:

TV: Sådan maler man en Boeing 777

De nye Boeing 777 har 27 sæder færre end jumboen, men der vil stadig være flere komfortmuligheder. 24 Business Class sæder, 18 Premium Economy Class- og 306 Economy Class sæder.

SE OGSÅ:

Bizart: Se Boeing 747 med en ekstra motor

Rejsende på Business og Premium Economy Class vil få 15,4” skærme, mens vi andre dødelige må nøjes med 10,6” skærme på Economy Class. Der kangratis kan vælges mellem 100 film, 150 TV-programmer, 395 musikalbum og 30 spil på alle klasser.

SAS flyver også direkte fra København til Bangkok indtil sommer.