Du har med stor sandsynlighed hørt om Walter og Trofast. For selv om de ikke eksisterer i kød og blod, så er parret overordentligt populært ikke blot blandt børn, men også deres forældre.
De to modellervoksfigurer med originalnavnene Wallace & Gromit har endda vundet flere Oscarstatuetter - eller rettere - deres 'far' har. Han hedder Nick Park, og han har nu ladet sig overtale af VisitEngland til at lade sine figurer være med til at promovere Englands grønne bakker og idylliske landsbyer.
LÆS OGSÅ:
Se også: Englændere taler ... engelskHåbet er primært at få flere englændere til at blive i England. Godt hjulpet af det våde vejr og det stærke pund ferieflygter briterne nemlig fra England i hobetal og lægger i millioner og atter millioner i andre lande - turistguld som man gerne vil have en større andel af i et land, der som de fleste andre i Europa er mærket af den økonomiske krise. Ikke mindst uden for London.
SE OGSÅ:
Den nye kampagne hedder ' 101 Things to do before you go abroad', og her er det meningen, at deltagere fra hele landet kan indsende forslag, der så bliver vurderet af et panel bestående af tv-værten Bill Oddie, Lady Cobham fra VisitEngland, Yeoman Warder fra Tower of London og naturligvis de to elskede og fiktive figurer, Walter og Trofast.
Nomineringerne falder i seks kategorier: Mad og drikke, kunst og kultur, sundhed og fitness, historie og arv, vildt og natur og 'fordi det er fedt!'.
De godtagne forslag bliver derefter lagt ind på et interaktivt kort, så folk kan bedømme dem der.
LÆS OGSÅ:
Se også: Se hvilke turister der kommer til DanmarkWalter og Trofast er naturligvis tilknyttet 'Because it's awesome!'-kategorien. De to stammer i øvrigt fra Wigan i Lancashire, der ligger i det nordlige England .
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.