Verdensrekord var i fare

Brite besøgte 201 lande på 1.426 dage. Men så opdagede Guinness Rekordbog, at han havde 'glemt' visum, da han besøgte Rusland

Graham Hughes har svoret, at han aldrig vil flyve igen. Han mener, at man oplever meget mere ved at rejse langs landjorden.
Graham Hughes har svoret, at han aldrig vil flyve igen. Han mener, at man oplever meget mere ved at rejse langs landjorden.

Sidste år kunne vi berette, hvorledes eventyreren Graham Hughes blev indehaver af verdensrekorden for at have besøgt alle FN-anerkendte lande i verden uden på noget tidspunkt at flyve.

LÆS HER:

Se også: Har været i 201 lande uden at flyve

Da han sidst i november gik ind i verdens nyeste land, Sydsudan, havde han således besøgt 201 lande på 1.426 dage.

Men Guinness Rekordbog nægtede efterfølgende at optage ham. For da han krydsede den estonisk-russiske grænse i foråret 2009 foregik det illegalt.

- Det kostede 150 britiske pund at få et visum til Rusland, og jeg var på et stramt budget og havde brug for at besøge rigtig mange lande virkeligt hurtigt.

- Deres beslutning er fuldt forståelig, fordi de ikke vil have folk til at foretage sig noget ulovligt, siger Graham Hughes til Telegraph.co.uk.

Han har dog siden løst problemet. For tirsdag ankom han til Gdansk i Polen, hvorefter han i dag skulle ankomme til russiske Kaliningrad, der er klemt inde mellem Polen og Litauen.

Denne gang MED visum.

0 kommentarer
Vis kommentarer