GPS-fejl: Kvinde tog omvej på 3.000 km

Passerede fem landegrænser, før hun opdagede fejlen

Man skal ikke altid adlyde GPS-en blindt. Det betaler sig som regel at bruge sin sunde fornuft. (Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto)
Man skal ikke altid adlyde GPS-en blindt. Det betaler sig som regel at bruge sin sunde fornuft. (Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto)

Mange bilister har prøvet at tage et forkert sving på grund af en dårlig eller ikke opdateret GPS. Men for de fleste af os er der en grænse for, hvor forkert man kan køre.

Den grænse hed 3.000 kilometer for en belgisk kvinde, der skulle samle en veninde op fra en togstation i Bruxelles.

SE OGSÅ:

Se også: Ny GPS styrer dig uden om kriminelle

Sabine Moreau lod sig ikke narre af, at hun på turen til togstationen passerede fem landegrænser og altså kørte gennem Frankrig, Tyskland, Østrig og Slovenien, før hun endte i Kroatien - hvor veninden altså ikke ventede.

De mange skilte på forskellige sprog kunne måske have givet hende et praj, men da hendes GPS fra TomTom insisterede på, at det var den vej, hun skulle, ville hun da ikke sætte sig imod.

LÆS OGSÅ:

Se også: Bookede hotel 19.000 km ved siden af

Hun tankede bilen op nogle gange, før hun efter 60 timer opdagede fejlen.

- Jeg så alle slags trafikskilte. Først på fransk, så på tysk - Köln, Aachen, Frankfurt. Men jeg stillede ikke mig selv mange spørgsmål. Jeg var helt distræt, så jeg trykkede bare speederen ned.

LÆS OGSÅ:

Se også: Forbandet dårlig GPS sendte ægtepar i kirke

- Jeg forstod ikke, at noget var galt, før jeg pludselig ankom til Zagreb og erkendte, at jeg ikke længere var i Belgien, siger kvinden ifølge Daily Mail.

Hendes søn var bekymret undervejs og meldte hende savnet. Politiet stoppede dog straks eftersøgningen, da hun ringede hjem og fortalte, hvor hun var.

0 kommentarer
Vis kommentarer