Minister takker Borat for turisme

Først blev komediefilmen forbudt i Kazakhstan, nu er landets udenrigsminister glad for 'Borat'. Turisterne strømmer nemlig til landet

Det er uvist hvorfor, men Borat kan lokke turister til Kazakhstan. (Foto: AP)
Det er uvist hvorfor, men Borat kan lokke turister til Kazakhstan. (Foto: AP)

Det er måske ikke det mest indbydende billede af det kazakhstanske folk, man får af filmen 'Borat' - hvis fulde titel er det mundrette 'Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan'.

Men selv om filmen portrætterer kasakhstanere som naive, nøgenbrydende tosser, har det ikke afskrækket folk fra at besøge det centralasiatiske land. Tværtimod, melder deres udenrigsminister ifølge news.yahoo.com.

- Jeg er taknemmelig over, at filmen har hjulpet med at tiltrække turister til vort land, sagde Yerzhan Kazykhanov i denne uge under et møde med parlamentet.

- Filmen fik antallet af udstedte visa til Kazakhstan til at tidoble.

LÆS OGSÅ: Ålen guider: Hvilken vin til hvilken film

Filmen, som er skabt af den britiske komiker Sacha Baron Cohen, blev ellers ikke så godt modtaget af politikerne, da den havde premiere i 2006. 'Borat' blev forbudt i den tidligere sovjetrepublik, og regeringen hyrede to PR-firmaer til at afvise, at Kazakhstan skulle være, som det bliver vist i filmen.

Siden har regeringen dog skiftet strategi, og har blandt andet inviteret Cohen til landet på officielt besøg.

LÆS OGSÅ: Her venter ensomme ferie-sild i stimer

1 af 2 Yerzhan Kazykhanov mødte sidste år Hillary Clinton. Om snakken gik på Borats eventyr i USA, er desværre uvist. (Foto: AP/J. Scott Applewhite)
2 af 2 Det er uvist hvorfor, men Borat kan lokke turister til Kazakhstan. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere