Jesus-trip til Jerusalem

Mor-datter rejse: Prøv en pilgrimsfærd i børnehøjde til tre verdensreligioners hellige by

Al-Aqsa-moskeen står som vartegn for Jerusalem – byen, tre verdensreligioner valfarter til og strides om.
Al-Aqsa-moskeen står som vartegn for Jerusalem – byen, tre verdensreligioner valfarter til og strides om.

'Mor, jeg vil altså gerne se, hvordan der ser ud, der hvor Jesus blev født, og der, hvor han døde. Kan vi ikke rejse derhen?' Spørgsmålet faldt engang i december, da vores lejlighed var fyldt med nisser, julekrybber, engle og chokoladekalendere.

I børnehaven blev der øvet Lucia-optog og sunget 'Et barn er født i Betlehem'. Barbara på fem år var nysgerrig efter at se, hvordan virkeligheden bag den gode julefortælling om Jesusbarnet – og om Jesu liv, død og opstandelse – så ud.

Så jeg tog hende på ordet og bestilte fluks et par flybilletter til Tel Aviv, reserverede overnatning hos en katolsk nonneorden, der har kloster og konferencecenter i Jerusalem, pakkede taskerne med lunt tøj, sko til lange gåture og en opgavebog med tegninger fra bibelhistorien.

Et eksperiment
Det var lidt af et eksperiment. Ville det tilfældige spørgsmål og Barbaras nysgerrighed holde til en turistrejse i troen tegn? Til verdens måske mest vanvittige by, hvor pilgrimme fra de tre monoteistiske religioner (trosretninger med kun en gud, red.), jødedom, kristendom og islam, flokkes i hobetal. Og hvor der konstant er konflikter og kampe mellem grupper, der hver især hævder, at netop de har en religiøst betinget ret til et bestemt kvarter, en plads, et torv eller en kirke.

LÆS OGSÅ: Græd med jøderne

Kysser Jesus-dukken
Vi begyndte med et par dage i Betlehem, hvor vi boede i et gæstehus hos en gruppe katolske nonner.

De tog os med til morgenmesse i Fødselskirken, hvor Barbara især var optaget af den krybbe med en figur af Jesusbarnet, som var stillet op på det sted, hvor fødslen angiveligt fandt sted. Den mindede påfaldende meget om hendes egen babydukke (der meget passende har navnet Maria), som hun havde med på hele rejsen.

Så Maria og Jesus-dukken fik lov at møde hinanden, og nonnerne lod Barbara kysse Jesus-dukken.

Korsvejen
På vejen tilbage til klostret kom vi forbi byens moske, som ligger ganske tæt på Fødselskirken. Og så blev det tid til en lille snak om, hvad forskellen egentlig er på det, som de kristne og som muslimerne tror på.

LÆS OGSÅ: Jesus lider på korset hver eftermiddag

Da vi kom til Jerusalem, blev snakken udvidet til også at gælde jøderne. I den hellige stad er de religiøse forskelle jo ikke til at overse. Kors, halvmåner og stjerner, religionernes klare symboler, ses overalt, og det vrimler med tørklædeklædte, muslimske kvinder, jødiske mænd med kippaer (små kalotter. red) eller lange krøllede hårtotter ved ørerne og kristne, der bærer deres kors ganske synligt – enten som smykker, tatoveringer eller kæmpe store trækors, som de slæber ad Via Dolorosa, kaldet korsvejen.

Film inde i hovedet
Barbara undrede sig over korsbærerne: 'Hvorfor bærer de på kors? Det har Jesus jo gjort, så behøver de da ikke at gøre det?'

'Det er nok for at mindes, hvad Jesus gik igennem – og at han gjorde det for at hjælpe alle mennesker.'

'Hmm. Men det behøver man da ikke et kors for. Når du fortæller det hele, kan jeg se det som en film inde i mit hoved.'

Fra Gravkirken gik vi ud til Jaffa-porten, hvor det store Davidstårn med en udstilling om jødedommens historie i byen troner. Men Barbara var ikke i humør til museer. Så vi gik en tur på fæstningsmurene syd om byen ned Grædemuren, hvor jøderne mindes templet og dets ødelæggelse og beder om, at det må blive genrejst. Undervejs kunne vi se Klippekuplen og Al-Aqsa-moskeen – og fik en snak om, hvorfor muslimerne tror, at det var herfra, profeten Muhammed tog på himmelfærd.

På æseljagt
Det ærgrede Barbara, at vi ikke kunne komme helt ind og se klippen med det aftryk, som Muhammeds fod ifølge muslimerne har sat i klippen på toppen af jødernes gamle tempelbjerg. Hun var jo taget til Jerusalem for at se, mærke, lytte og lugte sig ind i religionens ofte lidt svævende beretninger.

Barbara studerede nøje de forskellige frisurer og hovedbeklædninger i byen. Hun lagde mærke til, at de jødiske mænd ofte har fæstnet deres kippa med samme slags hårspænder, som dem hun selv bruger. Hun kiggede også efter æsler, for sådan et havde Jesus jo redet på, da han kom til Jerusalem.

Vi fandt også et. Det stod på toppen af Oliebjerget, hvor man mod betaling kunne blive fotograferet på ryggen af det.

Barbara sang 'Et barn er født i Betlehem' hele vejen ned ad bjerget og blev så hæs, at hun helt bestemt måtte have en is. Den fik vi i zoologisk have lidt udenfor Jerusalem. Desværre var der ingen æsler. Men man kunne købe kasketter med giraffer, og den blev rejsens bedste souvenir. rejser@eb.dk

1 af 3 Malene Fenger-Grøndahl tog sammen med datteren Barbara på fem til Israel for at se, hvor Jesus blev født.
2 af 3 Barbara tænder lys ved morgenmessen i Fødselskirken.
3 af 3 Al-Aqsa-moskeen står som vartegn for Jerusalem – byen, tre verdensreligioner valfarter til og strides om.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere