Elling: God øvelse for os alle

Star Tour-direktøren er meget lettet over, at den frygtede tsunami blev udvandet. Han betegner beredskabet som et perfekt samarbejde mellem myndigheder, kunder og personale

Alt ånder igen fred og idyl i Phuket. (Arkivfoto: Colourbox.com)
Alt ånder igen fred og idyl i Phuket. (Arkivfoto: Colourbox.com)

- Lige da den ringede første gang, tænkte jeg: 'Puha! Ikke igen,' siger Stig Elling til ekstrabladet.dk/ferie.

- Det var en voldsom oplevelse for otte år siden. Og jeg troede ikke rigtig på det. Men det fik jo en okay udgang.

- Og nu kan jeg tillade mig at sige nu, at det har været en rigtig god øvelse for os alle sammen.

LÆS OGSÅ:

Sådan så der ud kl. 12.45 i Phuket. (Privatfoto) Krig & katastrofer - 11. apr. 2012 - kl. 13:10 Sådan forløb tsunami-dramaet

Jordskælvet, der skete cirka 430 kilometer vest for Indonesiens Aceh-provins, kastede ikke den frygtede flodbølge af sig, og beboere og turister i blandt andet Thailand, Indonesien og Indien kunne ånde lettede op, efter at enorme kyststrækninger var blevet evakueret.

Og særligt situationen i Thailand har haft rejsearrangørernes og mediernes bevågenhed, eftersom tusindvis af danskere hvert år rejser derned. I alt er omkring 2.700 danskere i Thailand netop nu, og af disse er der cirka 350 Star Tour-gæster i de berørte områder.

LÆS OGSÅ:

Se også: Kystområder ånder lettet op: Tsunami afblæst

- Men evakueringen gik helt perfekt, takket være at både de lokale myndigheder, kunderne og vores folk dernede handlede, som de gjorde. Kunderne reagerede helt af sig selv på det og gik straks op i højderne. Der var ikke noget med først at skulle se ud over stranden og sådan.

- Vi havde alle lært meget af tsunamien for otte år siden, og nu gik tingene op i en højere enhed, siger Stig Elling.

De danske feriegæster var tilbage på deres hoteller ved syvtiden dansk tid. Altså omkring ettiden om natten lokal tid. Og folk tog det meget positivt, forlyder det.

LÆS OGSÅ:

Lokale og turister på vej i sikkerhed. (Foto: AP) Udland - 11. apr. 2012 - kl. 13:17 Charterselskaberne: Alle gæster bragt i sikkerhed

- Vi havde kriseberedskab dernede - heriblandt to psykologer. For selv om det heldigvis ikke udartede sig, så er det aldrig til at vide, om nogen er blevet bange og har troet det værste og nu har brug for at tale med nogen om det, lyder det fra Elling.

Desuden har Star Tour tilbudt de gæster, der bor nærmest vandet, at skifte til et højere beliggende hotel, hvis man skulle føle for det.

- Hovedsagen er, at ingen mennesker er kommet til skade. Og så er der heller ikke sket nogen materiel skade, så man kan holde ferie fuldstændig som planlagt.

- Meldingen her til morgen fra vores kontor i Phuket var, at alle havde det godt. Alt er normalt, og folk ligger på stranden, og hvad de ellers foretager sig, siger den meget lettede rejsedirektør.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere