Apollo: Følger situationen minut for minut

- Sørgeligt at det skal være sådan, men thailændernes tidligere erfaringer med tsunamier kommer os til gode nu, lyder det fra rejsearrangøren Apollo

Folk bringes i sikkerhed i bjergene. (Foto: AP)
Folk bringes i sikkerhed i bjergene. (Foto: AP)

Opmærksomheden er i disse minutter i den grad rettet mod Thailand hos de danske rejsearrangører, der har hundredevis af danskere i de berørte egne.

- Vi er stadig i gang med at evakuere gæster på både Kao Lak og i Phuket, der dækker over Kata, Patong og Karong, oplyser kommunikationschef i Apollo, Rikke Koks Andreasen, til ekstrabladet.dk/ferie.

- Vi følger de thailandske myndigheders meldinger og naturligvis de internationale tsunamiadvarselscentre. Endnu ved ingen noget om omfanget med sikkerhed, men for at være på den sikre side, så evakuerer vi alle gæster på disse steder.

LÆS OGSÅ:

Lokale og turister på vej i sikkerhed. (Foto: AP) Udland - 11. apr. 2012 - kl. 13:17 Charterselskaberne: Alle gæster bragt i sikkerhed

Apollo, der er landets fjerdestørste rejsearrangør, har cirka 100 danskere i området omkring Phuket og Kao Lak, og de har for mere end en time siden modtaget en sms om, at man straks skal kontakte personalet og følge deres instruktioner.

Også gæster på udflugter er blevet orienteret, oplyser Rikke Koks Andreasen.

LÆS OGSÅ:

Udland - 11. apr. 2012 - kl. 12:19 Evakueringen i fuld gang på thailandske hoteller

- Fordelen er, at de Thailandske myndigheder har prøvet det før. De har jo nogen erfaring med det. Det er naturligvis sørgeligt, at de har det, men sådan er det. Og det hjælper os nu.

- Situationen udvikler sig fra minut til minut og tilpasser aktiviteterne derefter. Vi har alle antenner ude, siger pressechefen.

Hvad gør I, hvis det er worst case scenario, og alle de lavtliggende hoteller bliver oversvømmet - hvor skal gæsterne overnatte?

- Det kan jeg ikke svare på. Men lige nu er de evakueret til et sted, hvor tsunamien ikke kan nå op. Og vi skal nok finde et hotel til dem, hvis det bliver nødvendigt. De får en seng at sove i.

- Det er jo fordelen ved at benytte sig af et rejseselskab, at du har et selskab i ryggen hele tiden, der hjælper alt det, de kan.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere