Karnevalet i Rio er legendarisk. Og ingen steder i verden formår de lokale at holde en fest som i den farvestrålende brasilianske storby, hvor en caipirinha aldrig kan blive for stor og en bikini aldrig blive for lille.
BLIV VENNER MED EKSTRA BLADET FERIE PÅ FACEBOOK
Men der er langt til Brasilien, og det koster mange penge at komme dertil. Og med disse nedslående fakta i baghovedet tillader vi os at viderebringe en forbrugeroplysning fra turistrådet i Bremen, der er vært for Tysklands største samba- og maskebal 10. og 11. februar.
LÆS OGSÅ: Julehygge i Nordtyskland
Det er 27. gang, byen holder karneval, og denne gang er det under mottoet 'Metamorfose'. Målet er nemlig at forvandle byen, der opnåede berømthed i Brødrene Grimms eventyr om bymusikanterne, når 100 sambagrupper med over 1400 'sambistas' fra hele Tyskland og nabolandene holder deres indtog med friske og fejende rytmer. Hele weekenden kan sambagrupperne opleves til live-koncerter rundt omkring i Bremen.
LÆS OGSÅ: De nordtyske julemarkeder
Karnevalets højdepunkt bliver søndagens store optog med alle deltagende sambagrupper, der sætter Bremens gamle bydel på den anden ende med trommerytmer og fantasifulde karnevalsdragter. Optoget lægger også vejen forbi byens rådhus og Roland-statuen, der begge er på UNESCO´s liste over verdens kulturarv.
LÆS OGSÅ: Bremen fester også