- Jeg kan ikke sige noget, der kan få nogen til at få det bedre. Jeg ved, jeg har gjort noget forfærdeligt, lød det i retssalen fra Robert McGill, der i går modtog en livstidsdom for mordet på sin kone, Shirley, for to år siden.
Parret skulle fejre hans 55-års fødselsdag om bord på et krydstogtskib, der over fem dage tog dem til blandt andet mexicanske Cabo San Lucas.
Han har dog aldrig fortalt, hvad det var, der drev ham til at tæske og kvæle kvinden, som han var kærester med allerede i gymnasietiden.
Han forsvarsadvokat plæderede for, at McGill blot skulle idømmes 11 år og tre måneder, eftersom klienten angiveligt ’var en god mand, der begik en frygtelig fejltagelse efter at have drukket sig fuld,' oplyser nyhedsbureauet AP.
LÆS OGSÅ: Kvinde dræbt efter fald fra Queen Mary
Han anførte blandt andet, at McGill underviste unge med store problemer, før han blev arresteret for sin ugerning, der fandt sted 14. juli 2009.
McGill hævder selv, at han havde hallucineret efter at have indtaget en halv flaske af den mexicanske brændevin Mezcal samt syv eller otte øl. Han mener at huske, at det var en skorpion i flasken, som fik ham til at tænde af.
LÆS OGSÅ: Kummerligt krydstogt med Kim Jong-il
Men den købte dommeren ikke. For det talte ikke ligfrem McGills sag, at han efter mordet nettede sig, tog en badekåbe på fra kahytten og gik op på skibets øverste dæk for at ryge en cigar.
- Uagtet hvilke gode ting han har gjort I fortiden, så efterlod han dem på badeværelsesgulvet den 14. juli, sagde dommer Gonzales, mens Shirley McGills forældre og børn hulkede.