Søndag opdagede en stewardesse om bord på en Virgin Atlantic-flyvning fra Heathrow i London til Boston et mistænkeligt brev på et af flyets toiletter.
En talsmand for Logan International Airport gengiver ikke brevets ordlyd, men oplyser til AP, at der refereres til en bombe i flyet.
LÆS OGSÅ: For flynørder og folk med flyskræk
Flight 11 medbragte 200 passagerer og 16 besætningsmedlemmer og landede som planlagt klokken 18 lokal tid.
Herefter blev alle passagerer undersøgt, efter de havde forladt flyet, og en særlig enhed gennemsøgte sammen med FBI flyet, hvori intet blev fundet.
Myndighederne mener ikke, at der har været alvor bag truslen, eftersom noten var dateret for mere end en måned siden.