En flyvetur fra Johannesburg til London 24. august udviklede sig til en særdeles pinagtig affære for en 25-årig lærerinde, der foruden den serverede vin havde drukket en halv liter medbragt whisky om bord på flyet.
Undervejs forgreb hun sig på en mandlig steward, som hun både befølte på kønsdelene og højlydt forlangte at få sex af.
Hun blev anholdt ved ankomsten til Heathrow, men fortalte, at hun ikke kunne huske noget som helst, og at hun havde et alkoholproblem.
LÆS OGSÅ: U ng kvinde i fly krævede sex med steward
Katherine Goldberg er dog nyuddannet og arbejder i en såkaldt nursary school, der forbereder småbørn til den rigtige skolegang senere hen, og hun skulle angiveligt have talent for det. Og enhver fængselsstraf eller samfundstjeneste på mere en 12 måneder ville forhindre hende i at arbejde med børn fremover.
TV: Flysex var ikke til fare for luftfartssikkerheden
Men dommer Andrew McDowall i Isleworth Crown Court forbarmede sig mandag over den ulykkelige unge kvinde og idømte hende blot samfundstjeneste for hendes forseelse.
- Jeg ville begå en fejl, hvis jeg gav dig en livsvarig straf ved at forhindre dig i at fortsætte i en profession, hvor du tydeligvis har talent og klarer dig godt.
I flyet råbte hun og støjede og forsøgte at kramme en medpassager på en anden sæderække, før hun blev flyttet om bag i kabinen, hvor hun rodede rundt på gulvet i sin kæmpebrandert.
LÆS OGSÅ: Lufthavnsansat efterlod sexbesked ved vibrator
Her tog en midaldrende steward sig omsorgsfuldt af hende, hvilket han senere fortrød, da hun både greb fat om hans ædlere dele gennem bukserne og satte sig på hans skød.
- Lad dig og mig gå et sted hen. Du kan røre mig, lige hvor du har lyst til. Jeg er ligeglad, skulle Katherine Goldberg have sagt.
LÆS OGSÅ: Ny trend - offentlig sex i Napoli
Herefter fik hun en advarsel, før hun faldt i søvn i sit eget sæde.
Hun vågnede dog igen og lavede atter en gang højlydt ballade, før hun igen gled ind i drømmeland.
LÆS OGSÅ: Cockpit-sex tvinger flyselskab til at tænke nyt
Katherine Godlberg har nu foruden en bøde på 1.500 pund for at drikke sig fuld i flyet også accepteret en 11-måneders samfundstjenestedom med 80 timers ulønnet arbejde for sin opførsel.