De fleste heteroseksuelle mænd vil sandsynligvis være svære at lokke til at tilbringe en aften på Mies Container i Seoul.
For restauranten kan bedst beskrives som en slags Hooters for kvinder, hvor de veldrejede servitricer i meget stramtsiddende tøj er byttet ud med mænd, oplyser CNNGo.
LÆS OGSÅ: Verdenskort over penisstørrelser
Men til gengæld er stedet blevet et enormt hit blandt de sydkoreanske kvinder, der flokkes til bydelen Gangnam for at blive betjent af flotte unge mænd i machoomgivelser, der mest af alt bringer tankerne hen i retning af en fabrik. Mere autentisk er det dog ikke, end at Mies Diner i oktober vandt Reddot Design Award, der er en af verdens tre største designpriser.
LÆS OGSÅ: På rejse med danske rockstjerner i Sydkorea
Rundt omkring ligger strategisk placerede svensknøgler, og regningen serveres i en sikkerhedshjelm.
LÆS OGSÅ: Stewardesser vrede over flyselskabets tjek af bryster
Men selv om der er fokus på design og pæne mænd, så kan også repræsentanter for det knap så smukke køn med fordel besøge stedet.
For priserne er rimelige, maden god og portionerne store, og da omkring 90 procent af gæsterne er kvinder i tyverne, skulle der også være en spinkel chance for at komme i kontakt med en sådan, hvis nu hendes favorittjener er beskæftiget andetsteds.
LÆS OGSÅ: Her er verdens bedste lufthavn