2.017 flyvninger med usikkert fly

Alaska Airlines havde fejl på ti Boeing 737'ere. Det blev først opdaget, da det ene fly gik i brand

Sidste år gik et Boaing 737 fra Alaska Airlines i brand. Det viste sig at teknikerne havde begået samme fejl på ni andre af selskabets fly. (Foto: AP)
Sidste år gik et Boaing 737 fra Alaska Airlines i brand. Det viste sig at teknikerne havde begået samme fejl på ni andre af selskabets fly. (Foto: AP)

Alaska Airlines tog store chancer, da selskabet lod en Boeing 737 lette hele 2.017 gange, selv om den ikke levede op til sikkerhedsregulativerne.

Sydney Morning Herald skriver således, at de amerikanske luftfartsmyndigheder, Federal Aviation Administration (FAA), har givet Alaska Airlines en bøde på cirka tre millioner kroner for forseelsen.

LÆS OGSÅ: Piloter bytter tunge manualer ud med iPads

Det sker, efter at en brand brød ud i kabinens loft, mens flyet var parkeret i lufthavnen i Anchorage januar 2010.

'Branden skyldtes en række slidte ledninger, som var blevet beskadiget af den ukorrekte installation af en metalspænde,' lyder det. Og det noteres, at det i manualen tydeligt fremgår, at der er en advarsel om, hvordan metalspænden skal installeres.

LÆS OGSÅ: Bederitual fik flypersonale til at gå i panik

Flyet fløj præcis 2.017 gange med den forkerte installation, og det sidste eftersyn skete i 2008.

Alaska Airlines har en måned til at vurdere, om man vil tage imod bøden. Men man har samtidig opdaget, at det samme problem eksisterede på ni andre B-737-400, der nu er blevet repareret.