En af de vigtigste regler, når man er udenlands, er ikke at bryde de sociale spilleregler.
Men nogle mennesker er bare håbløse, og et forsigtigt bud er, at idioten i denne video også har svært ved at begå sig i sit eget hjemland.
Situationen opstår ifølge rejsesitet Gadling, fordi en 24-årig amerikansk engelsklærer misforstår en 61-årig mand på en bus i Seoul.
Den ældre mand siger noget på sydkoreansk, der er et udtryk for venlighed, men den unge, sorte mand hører bare et ord, der udtales 'Nigga' og betyder 'dig'.
Det er både pinefuldt og pinagtigt at se på, og man kan foruden læren om, at man skal opføre sig civiliseret, uanset hvor man er i verden, også udlede, at det kan være en fordel at tilegne sig det lokale sprog.