Turismens fremtid er derude. I hvert fald hvis man skal tro russiske Orbital Technologies, der planlægger at bygge verdens første hotelværelse i rummet.
Der skal være plads til syv personer, og det skal stå klar allerede i 2016.
LÆS OGSÅ: Se Bransons turistrumskib i aktion
Planerne blev præsenteret i sidste uge på en konfererence i Zhukovsky uden for Moskva, og nu er en af de største udfordringer at bygge et rumfartøj, der kan bringe turisterne op til hotellet, der er i konstant kredsløb om jorden.
LÆS OGSÅ: Rumturisme stadig tættere på
The dark side
Det var dog ikke de eneste planer, der blev præsenteret. En anden russisk virksomhed ville tage turister til månens mørke side og - i løbet af 2030 - til Mars.
- Rumturisme er en reel og hurtigtvoksende forretning. Den, der bygger der første rumskib nu, vil høste store dividender, siger Sergei Kostenko, direktør for Orbital Technologies til Reuters.
LÆS OGSÅ: Her er verdens første rumhavn
Men selv om Rusland har monopol på rumrejserne med Soyuz (NASAs rumfærgeprogram er netop afsluttet), så er amerikanerne bedre stillet. For det er svært for de russiske virksomheder at kæmpe om kontrakter med den private sektor i USA, der får støtte af NASA.
Den dyreste billet i verden
RKK Energia håber dog på at have et fartøj klar til seks personer i 2015. Det skal være langt mere komfortabelt end det 40 år gamle Soyuz, der fragtede den første amerikanske millionær op i rummet i 2001.
- Folk, der betaler for den dyreste billet i verden, skal være komfortable og ikke skræmte, siger firmaets chefdesigner, Vladimir Pirozhkov.
LÆS OGSÅ: Richard Branson går ned ...
Rumhotellet skal da også være meget mere behageligt at opholde sig på end en rumstation. Men de besøgende skal stadig spise rummad, bruge vaskesvampe i stedet for at tage bad, og så skal de naturligvis bruge vakuumtoiletter ...
Nogle har dog bekymringer for det russiske rumprogram.
- For det baserer sig på en stadig ældre arbejdskraft og forældet udstyr, siger rumtrafikkonsulent fra Houston, James Oberg, til Reuters.