En ubehagelig hændelse i Northwest Florida Regional Airport har nu fået datteren til en 95-årig kvinde til at indgive en klage til Department of Homeland Security, der har det overordnede ansvar for den nationale sikkerhed i USA.
Årsagen var, at Jean Webers gamle mor, der lider af leukæmi og er gået ind i den terminale fase, 18. juni i år modtog en behandling i lufthavnens sikkerhedskontrol, som oplevedes ydmygende og unødvendig for den kræftsyge patient og hendes datter.
LÆS OGSÅ: Slut med køer - her er fremtidens sikkerhedskontrol
Forud for boardingen på flyet til Michigan, skulle hun som alle andre passagerer gennem sikkerhedskontrollen. Men det tog omkring 45 minutter, da den gamle dame, der sad i kørestol, skulle undersøges i - undskyld udtrykket - hoved og røv.
For ikke nok med at hun måtte bæres op af kørestolen, så blev hun bedt om at tage sin i øvrigt beskidte ble af foran sikkerhedspersonalet.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer du hurtigere gennem lufthavnen
Datteren havde ikke medbragt en ekstra af slagsen.
Men ingen har handlet forkert i sagen, oplyser Transportation Security Administration (TSA) til msnbc.com.
- Vi kan ikke udelukke nogle grupper fra scanningen, fordi vi ved fra vores efterretninger, at der er terrorister, der kunne finde på at udnytte den svaghed, siger talsmand for TSA, Sari Koshetz.