Hvis du tror, at sidemanden fra helvede er enten ham den ildelugtende med dårlig hud, der falder i søvn op af dig eller for den sags skyld kvinden med den kolikramte baby på skødet, så tro om igen.
For han befandt sig mandag ombord på en Jetstar Airlines-maskine fra New Zealand til Singapore.
Her havde herren og hans ven drukket whisky før takeoff, og ifølge medpassagerer havde de drukket det i rigelige mængder i kopper fra Burger King.
LÆS OGSÅ: Hvilken ventetid er værst på flyrejsen
- Seks timer senere var de katatoniske, siger en flypassager Amos Chapple til New Zealand Herald.
Og pludselig hører Chapple så lyden af rindende vand og en fyr, der råber: 'Nej, nej, nej! Hvad fanden er der galt med dig?'.
Her var den spritstive passager i færd med at lade vandet i midtergangen samt på en anden mands ben og en kvindes tørklæde.
LÆS OGSÅ: Forsøgte at åbne nødudgangen under flyvning
Han fik en advarsel af kaptajnen og fik forbud mod at drikke mere ombord, men politiet blev ikke kontaktet.
De berørte passagerer vil sandsynligvis modtage en undskyldning af Jetstar samt et gavekort på 200 dollar.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.