Græske indenrigsflyvninger og færger aflyst

Store dele af Grækenland er lammet af en to døgn lang generalstrejke. Den er svar på økonomiske nedskæringer

Strejker kan også få betydning for danske turister, der på egen hånd rejser rundt i landet. (Foto: AP)
Strejker kan også få betydning for danske turister, der på egen hånd rejser rundt i landet. (Foto: AP)

En 48 timer lang generalstrejke har på det nærmeste lammet Grækenland tirsdag. Samtidig kæmper den konkurstruede regering med at gennemføre en stribe upopulære nedskæringer.

Bortset fra Metroen står al offentlig transport i hovedstaden Athen stille, og gaderne er relativt tomme. Mange mennesker har valgt at blive væk fra arbejde for at deltage i den fjerde generalstrejke, som de to førende fagforbund har erklæret i år.

Metroansatte har valgt ikke at strejke for at give Athens indbyggere mulighed for at deltage i de bebudede demonstrationer i hovedstaden.

Der er planlagt stribevis af møder tirsdag med særligt fokus på Syntagmapladsen, hvor det græske parlament ligger. Pladsen er også en magnet for titusinder af demonstranter, der er utilfredse med det internationale samfunds hårde krav i forbindelse med hjælpepakken.

Indenrigsflyvninger påvirket
I lufthavnene blev snesevis af afgange med indenrigsflyvninger med Olympic Air og Aegean aflyst, fordi flyvelederne er gået i strejke.

I Athens havne i Piræus har omkring 200 militante fagforeningsfolk tirsdag morgen forhindret skibe i at lægge fra land, oplyser en fotograf fra nyhedsbureauet AFP.

Det græske parlament skal efter planen stemme onsdag eller torsdag om en pakke med stramninger i beløbsrammen 28,6 millioner euro (215 milliarder kroner) fra statens budget indtil 2015.

EU og Den Internationale Valutafond (IMF) har krævet nedskæringer og frasalg i et forsøg på at finansiere i forbindelse med sidste års 110 milliarder euro redningspakke.

En godkendelse af nedskæringerne blandt politikerne vil også give mulighed for at arbejde videre med endnu en redningspakke i samme størrelsesorden.

Samtidig bød den græske presse tirsdag et nyt fransk initiativ velkommen. Det går på en langsigtet redningsplan for det gældsplagede Grækenland.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere