Gemte sig i kuffert og stjal passagernes bagage

Sammenkrøllet og svedig blev tyven opdaget før han endnu engang kunne gennemføre sit skumle forehavende i transitbussen i Barcelonas internationale lufthavn

Lufthavnen i Barcelona har på det seneste været hærget af en bølge af tyverier. Og den catalanske hovedstad er i det hele taget også en af de europæiske storbyer, hvor risikoen for at blive udsat for tyveri er størst. (Foto: Colourbox.com)
Lufthavnen i Barcelona har på det seneste været hærget af en bølge af tyverier. Og den catalanske hovedstad er i det hele taget også en af de europæiske storbyer, hvor risikoen for at blive udsat for tyveri er størst. (Foto: Colourbox.com)

Det lyder mest af alt som en munter scene fra en film eller en tegneserie.

Men der havde ikke været meget at grine af for de passagerer, der var tæt på at blive bestjålet i en shuttlebus i Barcelonas Girona-lufthavn.

To mænd på henholdsvis 29 og 31 år blev således anholdt fredag, efter den ene havde gemt sig inde i en stor kuffert.

LÆS OGSÅ: Se lommetyvenes værste tricks

Der havde tidligere været en del tyverier på bussen, og da en ansat i busselskabet så en passager kæmpe for at løfte en særligt tung kuffert ind i bagagerummet under sæderne i bussens ene side, kontaktede han lufthavnspolitiet.

Politifolk undersøgte så kufferten, der var mistænkeligt varm, og da de åbnede den fandt de en helt sammenfoldet mand derinde, der dryppede af sved.

Med sig i kufferten havde han både en pandelampe, et skarpt instrument til at åbne lynlåse og låse med samt en lille taske og en mobiltelefon.

- Når turen startede, skulle han stige ud af kufferten, søge efter værdifulde genstande og gemme dem i en mindre taske, han havde med sig, siger det catalanske politi til AFP.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere