Han har verdens mindste bibliotek

Ungarsk mand har brugt sit liv på at samle verdens mindste bøger

Verdens mindste bog. Indholdet melder historien ikke noget om. (Foto: All Over)
Verdens mindste bog. Indholdet melder historien ikke noget om. (Foto: All Over)

Den ungarske samler Jozsef Tari har et stort bibliotek på 4.500 bøger. Eller rettere: Et ualmindeligt småt bibliotek.

For han har samlet på miniaturebøger siden 1972, og i sin samling har han blandt andet verdens mindste bog, der kun måler 2,9 x 3,2 mm.

De fleste bøger i den imponerende samling er ikke blot svært tilgængelige for folk med synshandicap, da også læsere med begrænsede evner udi ungarsk vil få svært ved at tygge sig igennem bøgerne, der primært er skrevet på Jozsefs eget sprog.

Men også amerikanske, canadiske, indonesiske og japanske værker pryder samlingen. Visse af bøgerne er mere end 100 år gamle.

Foruden de 4.500 bøger har han også en række miniatureaviser, hvor den mindste blot måler 19 x 26 mm.

1 af 3 Jozsef Tari og hans imponerende bibliotek. (Foto: All Over)
2 af 3 Læg især mærke til 'Den store dyrebog' ... (Foto: All Over)
3 af 3 Verdens mindste bog. Indholdet melder historien ikke noget om. (Foto: All Over)
0 kommentarer
Vis kommentarer