Forsøgte at åbne nødudgangen under flyvning

Vanvid: Passager forsøgte at åbne nødudgangen, efter flyet var lettet

Det er endnu uklart, hvorfor en passager på Delta-flyvning 1102 fra Orlando til Boston forsøgte at åbne en nødudgang. (Foto: AP)
Det er endnu uklart, hvorfor en passager på Delta-flyvning 1102 fra Orlando til Boston forsøgte at åbne en nødudgang. (Foto: AP)

Det vides endnu ikke, om den pågældende passager var træt af livet, eller om der bare var tale om et anfald af panikangst, der gjorde, at han bare måtte forlade kabinen, efter hans fly var lettet fra Orlando i Florida.

Delta-maskinen skulle tirsdag til Boston Logan International Airport, og både passagerer og personale sad stadig fastspændt i sikkerhedsbælterne, da en enkelt mand pludselig forsøgte at åbne en nødugang i Airbus 320'eren.

LÆS OGSÅ: A380'er klippede halen af mindre fly

Talskvinde for Delta Air Lines Inc. oplyser til AP, at han straks blev stoppet af en politimand, der ikke var på vagt, hvorefter passageren blev holdt fast, indtil flyet kunne lande sikkert i Boston.

Herefter blev han anholdt og sigtet for sin vanvidshandling.

LÆS OGSÅ: Killing døde af kulde i flyets lastrum

0 kommentarer
Vis kommentarer