Scheiße.... hvor er du irriterende!

Tyskere er uden tvivl verdens mest irriterende turister - hvis man spørges os

Selv om denne tysker tydeligvis deler danskernes glæde for øl, så synes vi, at han er virkelig irriterende. Ny undersøgelse viser, danskernes synes, tyskere er de mest irriterende turister. (Arkivfoto: AP)
Selv om denne tysker tydeligvis deler danskernes glæde for øl, så synes vi, at han er virkelig irriterende. Ny undersøgelse viser, danskernes synes, tyskere er de mest irriterende turister. (Arkivfoto: AP)

Der er ingen tvivl. Danskerne er ikke synderligt begejsterede for tyskere. Og da slet ikke, når de bevæger sig over grænsen!

En undersøgelse lavet af Hotel.com viser, at 35 procent af danskerne mener, at tyskere er de mest irriterende turister. Det kan virke en smule besynderligt, at den destination, hvor flest danskere valgte at holde sommerferie i år (også ifølge en Hotels.com-undersøgelse, red.) var... Tyskland!

Det er altså tilsyneladende kun, når de vender snuden nord på og efterlader deres gode øl, saurkraut, karrywurst og Hansi Hinterseer, vi ikke bryder os om dem.

På anden- og tredjepladsen over virkelig irriterende turister er englænderne (med 21 procent) og svenskerne (med nitten procent).

Det er dog ikke kun turister fra udlandet, som vi lader os gå på af. For faktisk mener hver tiende dansker, at danskere er ret irriterende, når de er turister.

Til gengæld er vi helt tossede med irere og spaniere, som begge 'kun' formår at pisse to procent af danskerne af.