Norge haler snemæssigt ind på Østrig

Der er godt med sne på de Østrigske pister, men det sner lige nu i Norge og Lillehammer åbner i weekenden

De europæiske skisportsområder kan ikke prale med de snemængder, der i øjeblikket falder i Whistler i Canada, men ski-entusiaster kan alligevel godt være tilfredse og glæde sig til at mærke sneen knirke under brædderne.

Læs også Snerekord i Canada

I starten af november faldt der store mængder sne på de europæiske skisportssteder, men i løbet af den sidste uge har det været småt med snefald.

Østrig
Generelt er der ikke noget at brokke sig over når det handler om sne i Østrig. I sidste uge blev Østrig så rigeligt velsignet med sne, men i denne uge meldes der kun om snefald i Sölden. Ifølge skiinfo.dk melder Hintertux om 170 cm sne og 16 ud af 22 lifter er i gang. I Mölltal er der 170 cm og Kaunertal har 135 cm. Gletsjerne, Stubai og Dachstein, har cirka en meter sne.

Læs også Østrig har mest sne

Schweiz
Det lille alpeland har fået lidt ny-sne med 6 cm i Gstaad og 4 cm i Davos. Zermatt har en snedybde på små fire meter og Saas Fees gletsjeren er åben mens man i Vervier venter lidt endnu med at åbne.

Italien
De italienske alper har fået godt med sne og i Presana nærmer snedybden sig tre meter. Flere af de populære italienske skiressorts - Cervinia, Bormio og Cortina - er åbne i weekenderne.

Frankrig
Der er ikke de store snemeldinger fra Frankrig. Val Thorens åbnede i sidste weekend og Tignes for nogle uger siden.

Norge og Sverige
Kulden har godt fat i de skandinaviske alper og holder på sneen, så både Norges og Sveriges største skiområder åbner nu. I Sverige er det Åre og i Norge er det Lillehammer.

I Norge melder man ydermere om, at 25 forskellige skiressorts åbner i denne weekend og næsten overalt i Norge sner det. Og vejrudsigten lover mere sne i de kommende dage.

Læs også Sveriges største skiområde åbner

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere