Må shopping-kursen være med dig

Julen koster mange penge, men drager du udenlansk, kan en god valutakurs give dig råd til at gå juleshop-amok

Den amerikanske dollar er stadig god, og det giver mulighed for at opleve det imponerende juletræ ved Rockefeller Center i New York - inden du går shop-amok. (Foto: AP)
Den amerikanske dollar er stadig god, og det giver mulighed for at opleve det imponerende juletræ ved Rockefeller Center i New York - inden du går shop-amok. (Foto: AP)

Julen er traditionen tro højtid for shop-amok. Nogen elsker duften af gran, gløgg og godter, og kan bare ikke få nok af julemarkedernes brugskunst og jule-egnsretter. Andre må bare af sted til London, Paris eller New York og mærke julesuset fra de store butikker og se tusinde af julelys funkle over de brede boulevarder.

Uanset hvor du drager hen, skal du bruge lidt udenlandsk mønt. Vi har tjekket valutakurserne og giver et bud på, hvor du billigst kan gå juleshop-amok.

Amerikanske dollar (USD)
Den ene dag er kursen lige 5 kroner for en dollar og næste dag er den lige under 5 kroner. Her i 2009 har den aldrig været så lav, som den er nu og eksperter mener, at den fortsat vil falde. Så et par klik med musen og New York ’here I come’. Der er både råd til flybilletten og til at hjembringe amerikanske julegoodies til hele familien.

Engelske pund (GBP)
Det har alle dage været populært blandt os danskere at tage til London på juleshopping også dengang et pund kostede 15 kroner. I dag er kursen 8,36 og selv om den ikke længere er på sit laveste, er det stadig en fornøjelse for sparegrisen at tage på juleudstilling på Oxford Street eller crazy-shoppe på Camden Marked og Carnaby Street.

Læs også London er julemagisk

Euro (EUR)
En euro koster 7,44 krone og ligger stabilt. Priserne i de europæiske lande har efterhånden ensartet sig, og der er ikke så meget at spare på shopping. Til gengæld byder de europæiske lande på smukke, traditionsrige og meget stemningsfyldte juleudstillinger og markeder, som er værd at opleve.

Svenske kroner (SEK)
Den kære, svenske krone er stadig god ved os danskere, også selv om den er steget lidt her i slutningen af 2009. I dag koster en svensk krone 0,72 dansk krone, og da priserne på mange varer er de samme i Danmark som i Sverige. Ja, så er det billigst at købe ind til julen i broderlandet.

Læs også Overflødighedshorn af julestemning i Sverige

Norske kroner (NOK)
Den norske krone er knap så god ved os som den svenske og koster 0,89 dansk krone. Skal du til Norge, kan det anbefales at kigge nærmere på de norske mærker indenfor fritidstøj og skiudstyr. Priserne er ofte lavere end i Danmark, og når den norske krone så også gør lidt gavn, har du sparet til julegrisen.

Valutakurserne er funden 18. november 2009

Hold dig ajour med valutaudvikling på valutakurser.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere