Verdens højeste bygning bliver forsinket

Åbningen af verdens højeste bygning Burj Dubai er foreløbigt udskudt i en måned

Veerdens højeste hus ligger i Dubai. Det får Chicago's Willis Towerfør kendt som Sears Tower, til at ligne et dukkehus
Veerdens højeste hus ligger i Dubai. Det får Chicago's Willis Towerfør kendt som Sears Tower, til at ligne et dukkehus

Egentlig skulle den nye højeste bygning i verden have slået dørene op i forbindelse med De Forenede Emiraters nationaldag d. 2 december. Men på grund af forsinkelser med byggeriet forventes den nu i stedet at stå klar d. 4 januar 2010. Den nye dato er timet, så den falder sammen med fejringen af Sheik Mohammed bin Rashid Al Maktoum's fire år som hersker i Dubai. Det skriver Assosiated Press

Kun en vej
Arbejdet med det sølvfarvede Burj Dubai som på arabisk betyder 'Dubai Tower' begyndte for mere end fem år siden. Siden er det kun gået en vej, og det er opad. I januar 2007 havde omkring 3000 arbejdere, hovedsagelig importeret fra Indien, færdiggjort cirka 100 etager. Det betød, at man til tider skulle lægge gulv næsten hver tredje dag.

Tårnet er blevet til på et 500 hektar stort bolig og erhvervsområde i det centrale Dubai. Det er omgivet af dusinvis af mindre splinternye skyskrabere og mellemøstens største indkøbscenter.

Allerede i sommeren 2007 havde mega-tårnet en højde på 512 meter, hvilket er mere end Taiwans, Taipei 101, som tidligere har været indehaver af verdensrekorden for højhuse.

Ingen kender præcis højde
Endnu har man ikke fået bekræftet den officielle højde på Burj Dubai. Det eneste, man på nuværende tidspunkt ved, er, at den er mere end 800 meter høj. Et tysk firma ved navn Emporis, som holder øje med internationale byggeprojekter, har den registreret med en højde på 818 meter

Chicago's Willis Tower, som før var kendt som Sears Tower, er den tidligere rekordholder. Det er 527 meter fra gadeplan op til spidsen af sin højeste antenne, oplyser bygningens administrationsselskab.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere