Billigere storbyferie via nettet

Sådan finder du ferielejligheder, der kan gøre rejser til verdens drømmebyer overkommelig i pris

Rejs til Paris, Rom, Berlin, London eller New York med vennerne, kæresten eller familien og bo i lokale ferielejligheder til billige penge.

Inden for de senere år er det blevet populært at kvitte hotellet til fordel for ferielejligheder, hvor man kan få mere plads, bo flere mennesker sammen, selv lave mad og få chancen for at opleve en lokal stemning i autentiske boligomgivelser.

Flere danske og internationale hjemmesider udbyder specifikt udlejning af ferielejligheder rundt omkring i verden.

Oftest må man være forberedt på at finde sit engelske frem, da lejlighedsejerne er lokale, men dog meget vant til turister.

Priserne pr. overnatning varierer alt afhængig af by, lejlighedens størrelse, stand og beliggenhed, men generelt kan det betale sig at leje en ferielejlighed frem for et hotelværelse.

Multikulturel atmosfære - London
London rummer en rå multikulturel stemning, hvor både punkeren, inderen, den travle forretningsmand og den velfriserede kostskoleelev betræder de samme gader. Her er det i højere grad det større perspektiv end den enkelte detalje, der sætter dagsorden. De fleste lejligheder tilbyder plads til 4 personer, hvilket gør, at det bliver billigere at rejse som familie end som par. Gennemsnitsprisen for en lejlighed med plads til én til fire personer er 1200 kr. pr. nat. For en lejlighed med plads til 4-7 personer er prisen 1450 kr. pr. nat. Det er dog muligt at finde få studielejligheder til 550 kr. pr. nat - også i de populære turistprægede områder som Soho, Notting Hill og Chancery Lane.

Her kan du søge efter ferielejligheder i London:
Apartmentsapart.com
Only-apartments.com
Dk.interhome.com
Sommerhus-siden.dk
Second.casa.com

Helt billigt bliver det ikke - New York
New York er byen, der står helt for sig selv. Nærmest som en kæmpemæssig smeltedigel ingen nogen sinde bliver trætte af at besøge - og man må være forberedt på, at priserne også er i særklasse.

Byen byder på alt fra ekstravagante lejligheder i gaderne omkring Central Park, Broadway og Soho til beskedne lejligheder i Brooklyn og på Lower East Side.

Gennemsnitsprisen for en to-personers lejlighed er 1200 kr. pr. nat, og for em fire-personers lejlighed er det ca. 1450 kr.

Det kan klart bedst betale sig at være 4 personer eller derover, da lejlighederne er billigere, jo flere man er. Der tilbydes store lejligheder med plads til 12 personer til 2300 kr. pr. overnatning.

Her kan du søge efter ferielejligheder i New York:
Apartmentsapart.com
Only-apartments.com
Homeaway.dk
Secondcasa.com

Søg romantikken - Rom
Rom oser af charme, romantik og historie, og det samme gør ferielejlighederne i og omkring byens centrum.

Kvarterene omkring den spanske trappe, Campo De Fiori eller Trastevere byder både på små lejligheder til de forelskede par eller større lejligheder til en familie på fem. Der er også mulighed for at finde lejligheder uden for byen i rolige omgivelser med 15 minutters transporttid i tog til Roms centrum. Prisen for en to-personers lejlighed ligger gennemsnitlig på 650 kr. pr. overnatning, og en fire-personers lejlighed ligger på gennemsnitlig 850 kr. pr. overnatning.

Her kan du søge efter ferielejligheder i Rom:
Apartmentsapart.com
Only-apartments.com
Homeaway.dk
Dk.interhome.com

Europas kulturelle hovedstad
Berlin er i de seneste år opblomstret med en sådan kraft, at den nu bliver kaldt Europas kulturelle hovedstad. Turister og rygsækrejsende valfarter dertil, og om man end vil bo i de populære områder Prenzlauer Berg og Kreuzberg i Østberlin eller i det eksklusive Charlottenburg i Vestberlin, er der rige muligheder til billige penge. Du kan finde studielejligheder til 250 kr. pr. dag. Gennemsnitsprisen for en to-personers lejligheder ligger på 400 kr., og gennemsnitsprisen for fire- og op til seks-personers lejligheder ligger på 700 kr. Berliner Jacobsen er et dansk firma, der har specialiseret sig i at leje ferielejligheder ud, og firmaet tilbyder lejligheder i både Øst- og Vestberlin.

Her kan du søge efter ferielejligheder :
Apartmentsapart.com
Only-apartments.com
Homeaway.dk
Jacobsen-berlin.com

Hyggeligt og lokalt
Paris er spækket med hyggelige, lokale og anvendelige ferielejligheder for par og børnefamilier. Det er både muligt at finde studielejligheder til to personer til 450 kr. pr. nat og fire-værelses lejligheder til fem-syv personer for 1850 kr. pr. nat. Gennemsnitsprisen for en to-personers lejlighed ligger på 900 kr. pr. overnatning og for en fire-personers lejlighed ligger på 1100 kr. pr. overnatning. Paris byder på lejligheder i stort set alle hjørner af byen, så alt afhængig om du er til det pulserende Marais-kvarter, det ekstravagante Latinerkvarter eller til den flotte udsigt fra Montmartre er der noget for enhver smag.

Her kan du søge efter ferielejligheder i Paris:
Apartmentsapart.com
Only-apartments.com
Homeaway.dk
Dk.interhome.com
sommerhus-siden.dk
parisapartmenttours.com/dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere