Tjek de bedste julemarkeder i Skåne

De sydsvenske julemarkeder er nissehyggelige, og den billige svenske krone inviterer til gaveshopping

Julemarked i Fredriksdal byder på julegodter til den søde nissetand. (Foto: skane.com©sydpol.com)
Julemarked i Fredriksdal byder på julegodter til den søde nissetand. (Foto: skane.com©sydpol.com)

Der er en liflig duft: noget krydret, noget sødt og noget, der smager godt. Kort sagt duften af jul. Kulden river lidt i næsen, kraven på jakken foldes op om ørerne, og børnene har røde æblekinder.

Julemarkederne slår snart portene op, og Skåne i Sydsverige byder på mange herlige og stemningsfyldte markeder med kunsthåndværk, egnsretter, kræs til den søde tand og sjov for børnene.

På skane.com kan man læse meget mere om julemarkederne og finde rejseruter til de forskellige markeder. Rejseruten starter fra København og så mod Skåne.

November
29.10-1.11.: Jul på Wrams Gunnarstorps Slott, Billesholm, Bjuv
Skånes største julemarked åbner sæsonen med ikke færre end 80 af landets bedste kunsthåndværkere på plads.
svenska-slottsmassor.se

5.11.-8.11.: Jul på Ovesholm
Christian den 4.'s gamle fæstningsby Kristianstad byder på et kvalitetsbevidst julemarked med det bedste fra de lokale smede, vævere, snedkere og keramikere.
svenska-slottsmassor.se

14.-15.11 & 20.-22.11.: Jul på Högestad Gods
Traditionelt julemarked i staldbygningerne.
ystadsif.se

19.-22.11.: Skånejul – Hässleholmsgården
Oplev en herlig gammeldags julemesse, hvor der er alt, hvad hjertet begærer af kunsthåndværk, husflidsarbejde og masser af god mad.
hush.se/l

20.-22.11.: Julestemning på Sofiero Slott, Helsingborg
Det er i novembermørket, at den smukke have og de fine orangerier lyser smukt op. Oplyst af tusindvis af fakler. I orangerierne hersker liflige dufte, skøn mad og fine julegaveideer.
sofiero.se

20.-22.11.: Julemarked på Örenäs Slott, Landskrona
Slottet åbner igen i år portene for det, man på de kanter kalder en rigtig ”hantverkarjulmässa”.
orenassslott.com

27.-29.11.: Julebasar på Lorensdal i Vellinge
Kreativitetshuset i Lorensdal i Vellinge tæt ved Øresundsbroen kalder for første gang til julemarked.
lorensdal.se

27.-29.11.: Skånske juledage på Bosjökloster Slott i Höör
Hele familiens julemarked kalder man dette initiativ, hvor 60 udstillere viser, hvad de evner inden for husflid og kunsthåndværk.
bosjokloster.se

29.11.-23.12.: Julemarked ved Södertull i Malmø
Kunsthåndværk, mad og masser af godis til julens søde tand er blandt ingredienserne på Malmøs store julemarked, som kan opleves gennem næsten en måned på byens fine centrale torv, Gustav Adolfs Torg.
malmotown.com

28.-29.11.: Julemarked i Marsvinsholms Slottsmagasin i Ystad
Godt en snes udstillere er på plads med kunsthåndværk, godt brød, sølv, marcipan og tøj.
ystad.se

28.-29.11.: Julehygge på Kulturen i Lund
”Julstök” kalder man arrangementet på Kulturen i Lund.
kulturen.com

December
4.-6.12.: Jul på Fredriksdal, Helsingborg
Det skønne frilandsmuseum midt i Helsingborg byder på et både genuint og stemningsfuldt julemarked, hvor der er pyntet op i herregården, det smukke bykvarter og rundt om i lader og stalde.
fredriksdal.se

4.-6.12.: Julemarked på Katrinetorps Herrgård, Malmø
Den smukke og velbevarede herregård Katrinetorp lægger rammer til et traditionelt julemarked.
malmo.se/katrinetorp

6. & 13.12. Damptoget på Österlen
Mød julen om bord på damptoget i den skønne skånske region Österlen. En nostalgisk tur, hvor man kan opleve julestemning, fra før verden gik af lave.
skanskajarnvagar.se

12.12. Bondens eget julemarked på Drottningtorget i Malmø
Salg af både økologiske og konventionelle produkter fra de lokale bønder og producenter.
bondensegen.com

19.12. Vintermarked på Fotevikens Museum i Höllviken
Oplev det noget utraditionelle julemarked sammen med datidens vikinger i deres huse og Valhalla, og oplev forne tiders ganske anderledes traditioner.
foteviken.se

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere