På de to græske øer, Skopelos og Skiathos, venter singlesildene forgæves på selskab, for der er voldsomt underskud af unge mænd.
Derfor sender de lokale turistmyndigheder nu en bøn til de europæiske mænd: Kom og gør de ensomme kvinder glade!
Kun en til hver tredje
For hver tre piger, som om aftenen hygger sig på puderne på 'bartrappen' ved Paralia nær byens havn, er der kun en mandlig turist.
- Besøger man byens mange diskoteker og natklubber, er tendensen den samme. Pigerne kommer til øen i hobetal, mens de unge mænd åbenbart foretrækker mere hardcore feriesteder som Sunny Beach i Bulgarien og Aya Napa på Cypern, siger informationschef i Spies Torben Andersen.
De to øer er sandsynligvis ultra-populære blandt de unge single-kvinder, fordi det var her den romantiske musical-film Mamma Mia blev optaget i september 2007.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.