Airbus A380 tilbage efter motoreksplosion

Efter 535 dages reparationer for mere end 785 millioner kroner, er Qantas' Airbus A380 nu tilbage i Australien

En fejl i en olieledning fik en af de enorme Rolls-Royce Trent 900-motorer til at eksplodere. (Foto: AP)
En fejl i en olieledning fik en af de enorme Rolls-Royce Trent 900-motorer til at eksplodere. (Foto: AP)

Sagen har mildest talt været både anstrengende og dyr for både den europæiske flyproducent Airbus og for det australske flyselskab Qantas.

For først nu efter 535 dage er den Airbus A380, hvis ene motor eksploderede over Indonesien, vendt tilbage til tjeneste 'down under'.

LÆS OGSÅ:

Se også: Eksploderet flymotor har kostet 250 millioner

Flyet var selskabets stolthed, men de seneste 16 måneder har det befundet sig i en hangar, hvor det er blevet repareret og grundigt testet igennem. Eksplosionen skyldtes en fejl på en olieledning.

LÆS OGSÅ:

Ferie - 15. sep. 2010 - kl. 16:40 A380s cockpit - helt tæt på

Reparationerne er løbet op i svimlende 139 millioner dollar eller 785 millioner danske kroner. Der er brugt mere end 100.000 mandetimer, og alle fire Rolls-Royce Trent 900 motorer har måttet skiftes ud.

LÆS OGSÅ:

Udland - 12. apr. 2011 - kl. 10:40 A380'er klippede halen af mindre passagerfly

Der er brugt mere end 40.000 tons reparationsudstyr og dele til flyet, og mere end 170 Airbus-teknikere har været tilknyttet sammen med specialister fra Qantas og Singapore Airlines Engeneering, skriver Sydney Morning Herald.

Delene er kommet fra både Asien og Europa. I alt blev mere end seks kilometer ledning i flyets venstre vinge udskiftet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Fly med plads til over 1.000 passagerer på vej

- Nu er flyet tilbage så godt som nyt, lød det kort fra Airbus-direktør Derek Blackham på et pressemøde i weekenden.

Eksplosionen 4. november sendte motordele i alle retninger, men det lykkedes besætningen at lande flyet sikkert, og ingen af de 433 passagerer om bord kom noget til.

LÆS OGSÅ:

Lufthansa var på charmeoffensiv med sin Airbus A380 og havde sat danske flag på giganten, da den rullede ind på sin standplads. (Foto: Kristian Linnemann) Ferie - 15. sep. 2010 - kl. 13:08 Nøøøj, den er stor!

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere