Nøgen kvinde led af søvnmangel

Kvinden, der misforstod ordet 'butt' og smed tøjet i Denver International Airport, sagde, at hun led af søvnmangel

Dette billede fra TMZ viser den nøgne kvinde midt i lufthavnen. (Foto: TMZ.com)
Dette billede fra TMZ viser den nøgne kvinde midt i lufthavnen. (Foto: TMZ.com)

Søvnmangel er værre end tømmermænd. Bare spørg enhver småbarnsforælder.

Og det var angiveligt det, der fik en kvinde til at smide alt tøjet i Denver International Airport tirsdag morgen, skriver msnbc.com.

Kvinden, der røg en cigaret i et ikke-rygerområde i lufthavnen fik af en ansat beskeden: 'Put your butt out,' der oversat betyder noget i retning af at slukke cigaretskoddet.

Men samtidig betyder 'butt' jo også bagdel, og pludselig stod der en splitternøgen kvinde i Terminal B klokken 8.45 lokal tid.

- Kvinden fortalte betjentene, at hun ikke havde fået noget søvn den nat. Ingen blev anholdt, ingen kom til skade, og ingen rapport blev optaget, siger talskvinde for Denver Police Department, Raquel Lopez, til msnbc.com.

Det oplyses, at der er fire rygeområder i lufthavnen, men altså ingen, hvor det er valgfrit, om man må have tøj på eller ej.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere