Rejs billigt til Barcelona i sommerferien

Spanair er gået konkurs. Andre flyselskaber står på spring for at kapre kunder. Og det betyder billige rejser

Barcelona er særdeles populær blandt danskerne, og i den kommende sommer vil flybilletpriserne falde på grund af overkapacitet. (Foto: Colourbox.com)
Barcelona er særdeles populær blandt danskerne, og i den kommende sommer vil flybilletpriserne falde på grund af overkapacitet. (Foto: Colourbox.com)

Det spanske flyselskab Spanairs konkurs kommer nu de folk til gode, der godt kunne tænke sig at holde ferie i Barcelona.

Konkursen betyder nemlig, at en lang række luftfartsselskaber står på spring for at overtage Spanairs ruter og ikke mindst kunder, skriver rejsesøgemaskinen Mytravel.dk.

LÆS OGSÅ:

Se også: Hellere en hytte i et træ end et hotel i hovedstaden

Når der kommer flere selskaber, der vil flyve til Barcelona, vil der blive voldsom overkapacitet på flyruterne fra fire danske lufthavne til den spanske storby. Og det betyder, at kunderne kan se frem til priskrig og billige flybilletter.

- Vores beregninger viser, at der i den kommende sommer hver måned er over 50.000 flysæder til salg på flyruterne mellem Danmark og Barcelona, siger direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk og fortsætter:

LÆS OGSÅ:

Se også: Hotellet du skal kravle op på

- Det er væsentligt mere, end der umiddelbart er efterspørgsel til, hvorfor det vil få effekt på billetpriserne.

På to år er priserne eksempelvis mellem Billund og Barcelona halveret fra 804 kroner for en returbillet i uge 12 i 2010 til blot 407 kroner i år.

Og halveringen i prisen er sket, selvom den kommende priskrig først forventes at bryde ud, når sommerfartplanen træder i kraft i slutningen af marts.

LÆS OGSÅ:

Se også: Til bold i Barcelona

Ifølge Mytravel.dk vil lufthavnene i højsæsonen tilbyde i alt 40 ugentlige flyafgange fra København og de jyske lufthavne i Billund, Aalborg og Aarhus.

Fra København vil de spanske selskaber Air Europa, Iberia og Vueling være de største udbydere af billetter, mens også Cimber Sterling, Norwegian og SAS vil flyve til den catalonske hovedstad.

Fra lufthavnene i Billund og Aarhus er det Ryanair, der sikrer billetten til Barcelona. Og fra Aalborg vil det spanske lavprisflyselskab Vueling flyve tre gange om ugen i højsæsonen.

0 kommentarer
Vis kommentarer