TV: Stewardesser der danser

Kabineoplevelsen du alt for sjældent får

Stewardesser fra Finnair fyrede den af i kabinen forud for en flyvning til Indien. (Vidcap)
Stewardesser fra Finnair fyrede den af i kabinen forud for en flyvning til Indien. (Vidcap)

Nogle gange løftes stemningen først, efter flyet er lettet.

Det kan enten skyldes, at madserveringen starter, eller at man kommer op over skylaget.

Men somme tider må passagererne trække på smilebåndet, allerede mens flyet stadig holder ved gaten. Blandt andet når kabinen pludselig invaderes af dansende stewardesser, som det var tilfældet 26. januar om bord på et Finnair-fly fra Helsinki til Delhi.

Man skal dog ikke regne med, at det sker foreløbig igen. For det var en event, der blev udført i anledning af Indiens nationaldag, og dansen var da også en hyldest til det folkerige lands Bollywood-traditioner.

Det er dog langt fra første gang, et flyselskab har budt op til dans.

Blandt andet har vi tidligere vist en munter sikkerhedsvideo og skrevet om de dansende stewardesser fra Cebu Pacific.

0 kommentarer
Vis kommentarer