Turist på æsel dræbt af sten på græsk ø

Amerikansk mand mistede mandag livet, da en sten faldt ned over ham

Santorinis mange klipper er smukke og dragende. Men altså også lumske. (Foto: AP)
Santorinis mange klipper er smukke og dragende. Men altså også lumske. (Foto: AP)

En 52-årig amerikansk turist mistede mandag livet på den græske ferieø Santorini, da en større sten rev sig løs fra en vulkansk klippe og ramte manden samt hans kone og datter og to mexicanske kvinder.

Manden red på et lejet muldyr på en snørklet sti på vej mod havet fra landsbyen Oia, da ulykken skete.

Han blev dræbt på stedet, mens kvinderne, der gik ved siden af æslet, selv kunne humpe væk fra ulykkesstedet.

Offerets kone og datter samt de to mexicanske kvinder blev straks bragt til et lokalt hospital. Stenskred er ganske usædvanlige på øen, og Santorinis borgmester, Nikolaos Zorzos, har fortalt Skai TV, at man nu vil få geologer til at undersøge området, så risikoen for lignende hændelser kan minimeres i fremtiden.

0 kommentarer
Vis kommentarer