Vanvittig Cola-konkurrence

Tre unge mennesker har vundet Coca Colas rejsekonkurrence. Nu skal de på et år rejse gennem stort set alle lande i verden på Coca Colas regning

Tre unge mennesker kommer til at bruge rigtig meget tid om bord på diverse fly, når de skal besøge 206 lande på et år. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)
Tre unge mennesker kommer til at bruge rigtig meget tid om bord på diverse fly, når de skal besøge 206 lande på et år. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)

Det var tre meget glade, unge mennesker, som fik overrakt nyheden om, at de havde vundet Coca Colas store rejsekonkurrence. De får nemlig, på Coca Colas regning, lov til at besøge samtlige lande i verden, som sælger Coca Cola.

Det løber op i i alt 206 lande fordelt over hele verden. I hvert land de besøger, skal de finde ud af og dokumentere, hvad der gør de enkelte folkeslag glade. Projektet hedder 'Open Happiness' og vil naturligvis også lede de tre rejsende gennem Danmark, Sverige og Norge. Ifølge deres plan kommer de til Danmark i oktober 2010.

Den store reklametur for Coca Cola skal i sidste ende munde ud i en større begivenhed, hvor glædes-videoen vil blive vist, så alle kan se, hvad der gør Cola-drikkende nationer glade.

- Jeg kan ikke forestille mig, hvordan jeg hellere vil bruge et år, end at bruge det på at finde ud af, hvad der gør folk glade, siger en af de heldige vindere, Kelly Ferris fra Brusselles.

Læs mere om deres tur HER

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere