Hawaii's strande forsvinder

Barack Obamas Hawaii er ved at miste sine smukke, brede strande. Nu smider de millioner af kroner efter mere sand

Hawaii har altid været et attraktivt rejsemål for Hollywood-stjerner. Her er det Tory Spelling, som lufter bikinien. (Foto: HSNG/Bulls)
Hawaii har altid været et attraktivt rejsemål for Hollywood-stjerner. Her er det Tory Spelling, som lufter bikinien. (Foto: HSNG/Bulls)

I årtier har tusindvis af turister nydt godt af Hawaiis smukke, hvide sandstrande. En af dem er USAs præsiden Barack Obama, som har brugt store dele af sit liv på øen. Men nu kan det snart være slut, hvis ikke de gør noget i en fart.

Geologer fra Hawaiis universitet forklarer, at omrking 70% af strandene er ved at forsvinde, og at det på længere sigt vil betyde, at turisterne bliver væk og mange af de i forvejen truede dyrearter, som flittigt bruger strandene som tilholdsted, vil få endnu sværere ved at overleve. Det skriver Yahoonews.

Det er de stigende vandstande, som får strandene til at forsvinde. Et problem, som geologerne forklarer ville have opstået under alle omstændigheder, men som vil blive markant værre, hvis ikke der bliver kæmpet mere mod den globale opvarmning.

Henter sand for millioner
For at undgå et fremtidigt strandfrit Hawaii bliver der nu postet millioner af kroner efter at hente sand fra havbunden. Pengene kommer blandt andet fra øens store hoteller, som vil miste alt, hvis turisterne dropper øen som rejsemål i fremtiden.

Der er nu blevet nedsat en forskningsgruppe på Hawaii, som skal finde ud af, hvad de kan stille op mod en vandstandsstigning på en meter.

- I værste fald forsvinder stranden, siger professor i geologi ved Hawaiis Universitet, Chip Fletcher.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere