Bo privat i din ferie

Der er oplevelser at hente og penge at spare, hvis du lader dig indlogere hos private på din rejse

(Foto: Airbnb)
(Foto: Airbnb)

Hvis du er træt af dyre, ensformige og kedelige hoteller, kan det være en stor fordel at flytte ind hos private frem for at indlogere dig på et dyrt hotelværelse. På den måde kan du både bo gratis og få en masse oplevelser, som den hotellogerende går glip af. Ferie giver dig her tre bud på, hvordan du kan komme til at bo privat på din rejse.

Couchsurfing.org:

Hvad er det?
Couchsurfing er et globalt netværk bestående af seks millioner medlemmer og rejsende. Couch betyder som bekendt sofa, og konceptet går ud på, at værten stiller sin sofa, seng eller måske et helt værelse til rådighed for dig, der uden beregning kan overnatte i et aftalt antal dage, hvorefter det er meningen, at du rejser – eller surfer – videre.

Læs også: Tager du sol før solferien?

Couchsurfing er et selvmodererende community bygget op om tillid og respekt mellem de enkelte medlemmer, og hjemmesiden formidler sofasurfing i flere end 100.000 byer overalt i verden.

Hvordan fungerer det?
På couchsurfings hjemmeside kan du oprette en brugerprofil, hvor du skal skrive oplysninger om dig selv, lægge billeder op og fortælle om din person.

Jo mere du skriver, desto bedre er chancen for, at en vært har lyst til at indlogere dig på sin sofa, ligesom det ofte er et plus selv at tilbyde andre rejsende plads i dit hjem, hvis det er muligt.

Læs også: Tag på solferie for en slik

På hjemmesiden kan du søge på de destinationer, du skal besøge, og læse om de medlemmer, der bor her. På medlemmernes profiler kan du ligeledes læse om tidligere rejsendes oplevelser som couchsurfere hos det enkelte medlem, så du kan danne dig et indtryk af, om det er en person, du har lyst til at bo hos.

Når du har fundet den ideelle vært for dit ophold, kontakter du vedkommende gennem hjemmesiden, og hvis du er heldig, er der plads til dig.

Hvad koster det?
Det er en del af Couchsurfings koncept, at det skal være helt gratis. Det er således imod reglerne, hvis værten tager imod betaling fra sine gæster.

Airbnb.dk:

Hvad er det?
Airbnb er en slags videreudvikling af Couchsurfings koncept. Hvor Couchsurfing mest tiltrækker backpacker-typen, er Airbnb mere et tilbud til hele paletten, unge som gamle.

Læs også: Snart bliver flytoiletter endnu mindre

Her kan du finde et billigt sted at overnatte i den by, du befinder dig i eller skal til, hvad enten du er på gennemrejse, eller hvis du har ærinder i en længere periode. Airbnb formidler private boliger i mere end 33.000 byer i 192 lande.

Der er både, luksusvillaer, lystyachter, slotte og madrasser på gulvet blandt tilbuddene.

Hvordan fungerer det?
Du opretter en profil på hjemmesiden som enten vært, gæst eller begge dele og skriver dine oplysninger. Herefter søger du efter det sted, der passer ind i dine rejseplaner og finder den vært, der har plads til at have dig boende. Du skal selvfølgelig også være opmærksom på prisen. Send en besked til værten gennem hjemmesiden, og få alle de spørgsmål ud af verden, som du måtte have, så du kan nyde et godt ophold.

Læs også: Familie smidt af fly: Brokkede sig over filmen

Du kan søge specifikt efter at leje et helt hjem, et værelse eller sågar et delt værelse. På Airbnb er det også nemt at udleje sit eget hjem.

Hvad koster det?
Priserne varierer meget, alt efter hvor boligen er beliggende, hvilke faciliteter der er til rådighed, efterspørgsel osv., men ofte vil det være muligt at finde ganske fine boliger til meget overkommelige priser. Betalingen klares direkte over Airbnb's hjemmeside, så der er styr på det, inden du ankommer. Det er gratis at være vært.

Bytbolig.dk:

Hvad er det?
Bytbolig formidler bytning af lejligheder, sommerhuse, villaer, lystyachter etc. i 152 lande verden over, men modsat Couchsurfing og Airbnb skal der her finde et bytte sted. Det vil sige, at boligbytterne finder en periode, der passer begge parter, hvorefter de samtidig flytter ind i hinandens hjem. Det kan være en weekend, en uge eller sågar i månedsvis. Bytbolig formidler også venskabsbytte, der vil sige, at bytteparterne flytter ind hos hinanden som gæster i en periode – først det ene sted og så det andet.

Hvordan fungerer det?
Boligbytteriet er bygget op efter samme formel som de to forrige. Du opretter din profil og giver dig i kast med at lede efter den perfekte bolig at bytte dig til, ligesom det også er vigtigt at finde de rette personer at bytte med.

Læs også: Oplev fire fede fodboldbyer

De skal trods alt bo i dit hjem i en periode. At bytte sin bolig gennem Bytbolig skiller sig ud fra Couchsurfing og Airbnb på den måde, at selve boligbytteriet er formålet med ferien snarere end blot at være et sted at overnatte. At flytte ind i et fremmed hjem på Manhattan, Paris eller måske i Hong Kong tvinger dig nemlig til at møde landets kultur på en anden måde, end hvis du bor på hotel.

Hvad koster det?
Selve boligbytningen er gratis, men et medlemskab af Bytbolig koster 50 kr. om måneden.

Læs også: Dansk app skal kurere din flyskræk

1 af 3 (Foto: Airbnb)
2 af 3 (Foto: Airbnb)
3 af 3 (Foto: Airbnb)
0 kommentarer
Vis kommentarer