Temarejser er toppen

Hver anden dansker planlægger rejser med tema - kultur, aktive ferier og wellness hitter

(Foto: Operaen Oslo)
(Foto: Operaen Oslo)

Det er slut med at tage på ferie for bare at ligge og dase ved poolen. Det er tilsyneladende holdningen blandt mange danskere, når de planlægger årets rejser. I hvert fald planlægger 55 pct. af 1390 adspurgte danskere i en undersøgelse fra DFDS Seaways at tage på en eller anden form for temarejse i år.

Læs også: Vi klarer ikke den kolde mail-tyrker i ferien

Og specielt ferier med fokus på kultur, aktiv ferie og ferie for krop og sjæl ser ud til at hitte, når danskerne er på jagt efter unikke ferieoplevelser.

Erfarne turister
Undersøgelsen viser, at det specielt er de unikke oplevelser, der tiltaler os, når vi går på udkig efter ferier med et bestemt tema eller formål. Og det er særligt populært, hvis danskerne kan lære noget nyt, samtidig med at de holder ferie.

Ana Maria Munar, turismeforsker ved CBS, mener, at temarejser er blevet populære, fordi nutidens turister ikke bare vil nøjes med charterferier, hvor sol og pools er feriens eneste indhold.

Læs også: Camping på kanten af Danmark

– I dag er turister blevet så erfarne i at rejse og holde ferie, at de kræver mere af deres ferie. Vi har været turister siden 1960'erne, og charterturismen er efterhånden blevet skiftet ud med mere individuelle ferieoplevelser, hvor vores personlige interesser er i centrum, fortæller Ana Maria Munar, som også tror, at tendensen med temarejser er kommet for at blive.

– Flere ønsker selv at sammensætte deres ferie, så den passer til deres livsstil, fortæller hun.

Ferier med oplevelser
Den type temarejse, som flest drømmer om, er en wellnessferie med mulighed for at pleje krop og sjæl. Men også kulturrejser, aktive ferier, gourmet- og koncertrejser står højt på ønskesedlen, viser undersøgelsen.

Carsten Røjgaard, Country Manager for DFDS Seaways, forklarer, at mange turister er ude efter den specielle oplevelse, som de kan huske og berette om, når de kommer hjem.

Læs også: Er du til færge eller bro?

– Der er ingen tvivl om, at flere og flere udnytter deres ferie til at få en unik oplevelse og dermed ikke bare slapper af. For vores vedkommende sender vi mange af sted til Oslo på eksempelvis operacruise eller på cruise med vinsmagning, hvor man kan smage kultvine, man ellers ikke kan få andre steder. På den måde kan man prøve interesser af og få en ekstra ferieoplevelse, fortæller Carsten Røjgaard.

Læs også: Shh, vi er på Hirsholmene

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere