Niårig fløj til Las Vegas uden billet

De amerikanske luftfartsmyndigheder kløede sig tilsyneladende i skridtet. Nu klør de sig i håret

En blot niårig knægt gennemhullede hele sikkerhedssystemet i en lufthavn i Minneapolis. Både flyselskab, lufthavnsmedarbejdere og flyansatte blev narret. (Foto: AP)
En blot niårig knægt gennemhullede hele sikkerhedssystemet i en lufthavn i Minneapolis. Både flyselskab, lufthavnsmedarbejdere og flyansatte blev narret. (Foto: AP)

Hvis du ikke har været i en amerikansk lufthavn siden 11. september 2001, kan vi godt love dig, at der næppe er ret mange steder i verden, hvor man tager sikkerheden mere alvorligt - somme tider grænsende til det ekstreme.

Se også: Her er de 15 tåbeligste ting forsøgt medbragt på fly

Men selv bevæbnede vagter forhindrede ikke, at tre grader af sikkerhed brød sammen, da en niårig dreng fløj fra Minneapolis-St Paul International Airport til Las Vegas. Alene og uden billet.

Se også: Kim og Kanye slap for lufthavnssecurity

Lufthavnens talsmand Pat Hogan skyder skylden på flyselskabet Delta og den nationale luftfartssikkerhedstjeneste TSA. Han tilføjer dog over for tv-stationen KARE11, at der er tale om et ganske særligt tilfælde.

Den niårige, der menes at være løbet væk hjemmefra, formåede ikke blot at komme gennem sikkerhedschecket, men også forbi flyselskabets ansatte ved gaten og de ansatte i flyet.

Se også: Må man have en motorsav og et raketstyr med i flyet?

Han tog desuden en anden persons bagage ved check-in og bestilte mad på en restaurant, før han gik igennem sikkerhedskontrollen. Han havde endda nerver til at bede tjeneren om at holde øje med bagagen, mens han gik på toilettet.

Han vendte aldrig tilbage efter kufferten - eller for den sags skyld regningen.

Se også: Så mange skydevåben blev konfiskeret i amerikanske lufthavne

0 kommentarer
Vis kommentarer