Taxakrig i Paris

Chauffører utilfredse med nye konkurrenter, der ikke har uhøflighed, snyd og utilgængelighed i førersædet

Paris Taxis Union er magtfuld og har tidligere vist, at man er klar til at lamme storbyens indfaldsveje, hvis politikere forsøger at gribe ind i medlemmernes arbejdsforhold.
Paris Taxis Union er magtfuld og har tidligere vist, at man er klar til at lamme storbyens indfaldsveje, hvis politikere forsøger at gribe ind i medlemmernes arbejdsforhold.

Det er svært nok at finde en. Men skulle det alligevel lykkes, kan du gengæld være ret sikker på, at chaufføren er uforskammet, ugidelig, spiller høj musik, har sat ti euro på taxamateret allerede ved indstigning og forsøger at køre en omvej.

Taxichaufførerne i Paris er i henhold til flere undersøgelser verdens værste, og de fleste, der har været så uheldig at lade sig transportere rundt i Paris i en sådan, mister en lille smule tro på menneskeheden.

Se også: Her er verdens værste taxichauffører

Paris betjenes i dag af blot 18.000 taxier, hvilket i store træk er det samme som i 1957, mens der i eksempelvis London er 23.000 black cabs og 40.000 minicabs.

Både Charles de Gaulle og Nicolas Sarkozy har i henholdsvis 1958 og 2008 forsøgt at liberalisere erhverver, så også andre kunne byde ind på taxamarkedet, men efter flere dages strejker, der lammede trafikken på den store ringvej om Paris, måtte de begge opgive.

Se også: Vegas-taxier snød kunderne for 85 mio.

Men i denne omgang er konkurrenterne gået mere nænsomt til værks. Denne gang har man valgt ikke at tale om taxier, men om 'turistkøretøjer med chauffør'. Det betyder, at de såkaldte VTC'ere ikke kan prajes fra gaden, men udelukkende bestilles via telefon eller på nettet.

Men med en smartphone betyder det i praksis, at du kan få fat på en sådan når som helst og hvor som helst.

Se også: Her er verdens bedste taxier

Og indtil videre er de en stor succes. Således har Yan Hascoët, der ejer Chauffeur-Prive med nu 320 biler, oplevet en ugentlig fremgang på 15 procent. Han havde blot 20 biler for halvandet år siden.

- Vores chauffører er klædt i jakkesæt og et rødt slips. De åbner døren og får dig til at føle dig hjemme i bilen. De spiller ikke deres egen musik, og de taler ikke, med mindre de bliver talt til - helt almindelig service, som det er meget svært at finde i Frankrig, siger han til Daily Telegraph.

Se også: Dette hotelværelse er en taxi

Paris Taxis Union, UDIP, vil have indført en 15 minutters ventetid fra, at man bestiller en VTC, til den ankommer for at gøre konkurrencen acceptabel.

- Men hvordan kan vi bede vores kunder om at vente otte minutter, når bilen allerede er ankommet, spørger Yan Hascoët retorisk.

0 kommentarer
Vis kommentarer