Vi jagter stjernerne

Danskerne rejser til USA for at opleve det, vi kender fra film og tv

(Foto: Richard Drew)
(Foto: Richard Drew)

Gigantiske burgermenuer, motorveje på tværs af kontinentet, kendisser på alle gadehjørner og stjernedrømme i massevis – i USA er alting større og vildere, og den amerikanske drøm lever i bedste velgående.

Læs også: Flyv til New York med SAS

Omkring 300.000 danskere rejser til USA om året, og FDM travel oplever, at tallet er stigende. Ifølge René Frederiksen, USA-entusiast og rejseblogger, er det helt naturligt, at vi gerne vil tæt på staterne og stjernerne:

– Vi lever i en meget amerikaniseret verden med tvserier og film, der giver os et indtryk af, hvordan det er derovre. Og der er der mange, der gerne vil over og prøve af og efterleve, siger han.

Jan Lockhart, administrerende direktør for FDM travel, påpeger, at mængden af muligheder fascinerer de fleste:

– Der er en generel forestilling om, at USA er de uendelige muligheders land, og det er det også et langt stykke hen ad vejen, der er næsten ingen grænser for, hvad man kan opleve, fortæller han.

Se også: På cykel-sightseeing i Amerika

Dollar, dollar, dollar
For mange er USA drømmenes land. Det er her, du kan tjene de store penge, hvis du ikke allerede har dem.

Men selv om Hollywood er fyldt med kendisser og successer, behøver en tur til USA ikke at koste kassen.

– Rigtig mange sparer op i mange år, både mentalt og økonomisk, til at få den store oplevelse, som det er at rejse på eventyr i USA. Og nu er dollarkursen på vej ned på endnu et meget, meget lavt niveau. Det betyder, at drømmen er inden for rækkevidde for de fleste, fordi den lave kurs gør det relativt billigt at leve og opholde sig i USA som turist, forklarer Jan Lockhart.

Læs også: Flyv til USA med SAS

Hos FDM travel er de ikke i tvivl om, hvilken destination der hitter mest. Danskerne vil have solskin, superstjerner og Hollywood, derfor går turen oftest til Californien.

Se også: LA står for: Luksusferie med Afslapning

Og der er da også rig mulighed for at komme tæt på stjernerne. Hvis du ikke er så heldig at møde dem på gaden eller i Starbucks, kan du booke en sightseeing-bustur, der tager dig forbi alle kendissernes palæer, eller du kan tage ud på egen hånd og opleve forskellige locations fra dine yndlingsfilm og serier.

Roadtrip
En tur til USA kan indeholde mange ting, og hvis du lejer en bil, behøver du ikke engang at vælge.

Se også: USA: Et bjerg af oplevelser

– Hvis du for eksempel kører fra Los Angeles til Las Vegas, så forlader du en strand, kører op gennem nogle bjerge og kommer ned i ørkenen for at ende i den her tegneserieby, der ligger midt ude i ingenting. Alt sammen i løbet af en femtimers køretur, beretter René Frederiksen.

Læs også: Flyv til San Francisco med SAS

Du kan også starte turen i Californien og slutte med en forlænget weekend i New York på ægte Sex & the Citymanér – i USA er alting muligt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere