Nu er tyrefægtning spansk kulturarv

Trods voldsomme protester blev det i aftes besluttet, at tyrefægtning hører til den spanske kulturarv

Der er mange meninger om tyrefægtning, men i går blev det gjort til officiel spansk kulturarv trods hundredetusinder af protester. (Foto: AP)
Der er mange meninger om tyrefægtning, men i går blev det gjort til officiel spansk kulturarv trods hundredetusinder af protester. (Foto: AP)

I går var en sort dag for dyrevenner over hele Europa. Det var nemlig i aftes, at det spanske parlament vedtog en ny lov, der gør tyrefægtning til ny kulturarv.

Ophøjelsen til kulturarv vil sikre, at den gamle tradition, hvor tyre stikkes ihjel foran tusindvis af hujende publikummer, vil bestå i Spanien. Flere regioner har ellers de seneste år forbudt den blodige og kontroversielle underholdning, heriblandt Catalonien og De Kanariske Øer.

Se også: Catalonien giver tyrefægtning dødsstødet

Den internationale dyrebeskyttelsesforening WSPA har sammen med flere andre udenlandske foreninger kæmpet en kamp for at forhindre, at lovforslaget blev vedtaget.

Ikke alt på stranden er, hvad det ser ud til. Udland - 3. apr. 2013 - kl. 12:26 TV: Ting du skal undgå i Spanien

Foreningerne afleverede i oktober mere end 256.600 underskrifter fra dyrevenner i 135 forskellige lande i protest mod den nye lov. Underskrifterne blev afleveret sammen med et protestbrev underskrevet af mere end 100 dyrevelfærdseksperter fra 29 forskellige lande og et brev underskrevet af 140 forskere, som er bekymrede for, hvilken effekt det vil have på børnene, når børn fremover i højere grad vil blive udsat for tyrefægtning som et led i deres uddannelse.

PETA har endnu engang fået omverdenens opmærksomhed ved en happening. Organisationen har ved flere lejligheder fået kendte skuespillerinder og sangere til at smide tøjet under parolen 'I'd rather go naked than wear fur'. (Foto: PETA) Udland - 4. jul. 2011 - kl. 12:16 Nøgenprotester mod Pamplonas tyreløb

- Med den nye lov har de spanske politikere givet deres fulde støtte til en dyremishandling, som vi finder helt uacceptabel. Kultur og tradition kan ikke bruges som undskyldning for at mishandle dyr, og vi fordømmer derfor den nye lov, siger Gitte Buchhave, direktør for WSPA Danmark.

Tyrefægteren Juan Jose Padilla tabte til tyren. (Foto: You Tube) Sport på vrangen - 8. okt. 2011 - kl. 20:09 TV: Tyrefægter får smadret ansigtet af tyr

Også spanierne er imod
Det er ikke kun omverdenen, der væmmes ved blåstemplingen af tyrefægtning. En meningsmåling blandt spaniere fra i år viser, at kun et fåtal af landets egne indbyggere støtter traditionen, og at mindre end hver fjerde spanier mener, at tyrefægtning skal støttes med skattekroner.

En gruppe spanske borgere har desuden startet et spansk borgerinitiativ mod tyrefægtning.

- Vi har ikke tænkt os at give op, og det er meget opløftende at se, at modstanden mod tyrefægtning også fortsætter inden for Spaniens grænser, siger Gitte Buchhave.

Se også: EU vedtager millionstøtte til tyrefægtning



Se også: Spansk dyremishandling - du betaler

Det har tidligere været fremme, at også milliarder af EU-kroner bruges til støtte til opdræt af tyre, der ender deres dage i spanske arenaer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere