Polkagris Paradis

Den rød-hvide bolsjestok, der har prydet mange juletræsgrene gennem tiderne, kommer fra Gränna i Småland, som stadig er en bolsjeby

(Foto: Claus Bonnerup)
(Foto: Claus Bonnerup)

Øjnene bliver store som tekopper, og hjertet slår et ekstra slag allerede i døråbningen.

En massiv duft af nylavede bolsjer omfavner nyankomne og suger børn som voksne ind i et paradis af farvestrålende forkælelser i den smålandske landsby Gränna.

Læs også: Hohoho, se Julemandens mange hjem

Fra lyse, venlige og meget svenske fyrretræsreoler og købmandsdiske med dybe skuffer, der sender tankerne til Pippi Langstrømpe, lokker bolsjer og slikkepinde arrangeret fra gulv til loft. Store kurve og borde bugner af lakridsbolsjer, frugtbolsjer, pebermyntebolsjer og slikkepinde i alle tænkelige former, farver og størrelser.

En slikkepind, der er halvt så stor som én selv, kan ikke undgå at vække stærke følelser hos et barn, der er vokset op med en lille ugentlig pose lørdagsslik.

Med tilbageholdt åndedræt stormer de mindste på må og få mellem herlighederne.

Det er svært at vælge, når man har fået lov til at snolde i en af bolsjebutikkerne i Gränna. Al denne herlighed. Og alle de bolsjer og slikkepinde kan vi takke én person for. Hun hed Amalia.

Begyndte med en tragedie
I år 1858 ramte sygdom en fattig familie i den smålandske landsby, der ligger på østbredden ved Sveriges næststørste sø Vättern. Amalia Erikssons mand – den lokale skrædder – døde af kolera og efterlod hustruen alene med datteren Ida.

At være fattig enke og eneforsørger uden indtjening i det lille samfund, hvor der ikke var arbejde at få, bød på et liv i elendighed. Men den 25-årige enke var en kreativ og beslutsom kvinde.

Hun opfandt polkagrisen – den lange rød-hvide snoede sukkerstang – og gjorde i det hele taget op med flere af datidens normer i det lille samfund, hvor kvinder slet ikke måtte drive virksomhed. At lave produkter af ren sukker var aldrig set før, og at sælge dem direkte i vejkanten var heller ikke normalt, men det gjorde Amalia, for hendes hus lå ved vejen.

Ingen polka uden gris
Salget af polkagrise fra vejkanten blev en stor succes, og i 1859 ?k hun tilladelse fra myndighederne til at drive sin forretning, fordi hun var enke.

Snart indgik polkagrisen som en uadskillelig del af festritualerne i det lille bysamfund.

Læs også: Barnlig i London - se guiden

På Amalias tid var polka en meget populær dans, og det var god tone, at manden forærede partneren en gave, når han inviterede hende til polka. Amalias slik blev den foretrukne gave, og ordet polka blev føjet til grisen.

Ordet gris skyldes spiralformen, der associerer til grisens krølle på halen. På den måde fikk verdens første slikkepind sit underlige navn.

Polkagrisene gjorde Amalia Eriksson til en rig og betydningsfuld person i Gränna.

Hun døde 99 år gammel i 1923, og datteren førte traditionen videre og udviklede produkterne til det udvalg af polkagrise, hold-kæft-bolsjer og meget mere, som hylderne nu bugner af.

Hemmelighedskræmmeri
Amalia holdt opskriften tæt til kroppen, og hendes viden tog datteren med sig i graven.

Men at dømme efter de mange bolsjekogerier i byen har man luret hende ?dusen af.

Ikke desto mindre fortsætter hemmelighedskræmmeriet. Ingen af bolsjekogerierne vil ud med deres opskrifter.

Læs også: Ishotel påbudt at installere brandalarmer

Vi ved dog, at hovedingredienserne er sukker, vand og eddike, og i Gränna Polkagriskokeri, der er én af byens 15 bolsjekogerier, kan man bagest i butikken se, hvordan bolsjekogerne tryller sukker om til lækre godter.

Om sommeren er der 30 personer ansat, og de langer et ton slik over disken hver uge. Ganske imponerende i en by med 2400 indbyggere.

Ekstra Bladet var inviteret til Gränna af Sveriges Turistbureau

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere