Smuttur på ski i det svenske

Lige rundt om hjørnet ligger Sydsveriges største skicenter, Ulricehamn - med pister og parker for enhver smag

(Foto: Helle Retbøll, Carl & Lars Stærebo)
(Foto: Helle Retbøll, Carl & Lars Stærebo)

Vi er netop ankommet til pisterne i Ulricehamn – Sydsveriges største alpine anlæg med syv lifter og syv nedfarter, hvoraf et par af dem godt kan tage pusten fra os stivbenede danskere. I hvert fald den første dag.

Vi er kry, og selv om der er lidt morgenspændinger i benene, tager vi de sværeste nedfarter med det samme. Pisterne er de fleste steder dejligt brede og giver gode muligheder for virkelig at træne svingteknikken uden at blive løbet over ende af de andre skiløbere.

Et specielt område er afsat til snowboardere og andre, der har lyst til at trodse tyngdekraften og slå saltomortaler og skrue sig rundt som proptrækkere i den klare luft. Vi nøjes med at gyse ved synet.

Læs også: Julen varer længe i år

Vi er nogle af de første i lifterne, men ved foden af bakken må vi sno os uden om køen foran ’skid-uthyringen’ (som det så prosaisk hedder), der bare vokser og vokser. Alligevel går det bemærkelsesværdigt hurtigt med at få afviklet køen igen og folk ud på ski.

Da vi kom dagen før, undgik vi alle køer ved på forhånd at have sendt vores skostørrelse, højde og drøjde til udlejningen og kunne derfor møde direkte op til færdigpakkede sæt – ren ’plug and play’, som man ville have reklameret med i elektronikbranchen.

Læring for livet
Det allerbedste ved det veludbyggede pistesystem i Ulricehamn er følelsen af at have det hele på et relativt lille og overskueligt sted. Med de tre lettere udfordrende løjper plus et par velfungerende børnebakker til de mindste er området så veludrustet, at det stort set tilfredsstiller alle sværhedsgrader over en lang weekend.

Selv for den relativt rutinerede skiløber er det altid en fornøjelse at komme på skiskole, da man som bekendt lærer, så længe man lever.

Så vores træner Josefine, der normalt er medicinstuderende, og Simon, hendes gode kollega, får lynhurtigt aflivet vores mangeårige parallelski-teknik til fordel for carvingens velsignelser.

Efter kun få timers instruktion føler vi os således væsentligt bedre klædt på til sæsonen og oplever både bedre balance og højere tempo.

 

Marshmallows på grillen
Efter utallige ture med mere og mere carvede ski, lidt baglænsløb og andre finurligheder til afveksling bliver vores næsebor fanget af duften fra små bål på grillpladserne.

Det er stedets skiguider, der har tændt op i birketræet til fri afbenyttelse. Vi er forberedte, så vi henter pakken fra den lokale ICA med sennep og ketchup, blødt fladbrød og et udvalg af pølser – også de fedtfattige – der kan få ethvert dansk supermarked til at rødme af skam og misundelse. Og hvad er bedre end at slutte af med dryppende marshmallows, der er ristet sprøde på ydersiden?

Læs også: Jul i Tivoli - en dyr fornøjelse

Udsigten fra toppen ud over byen er uimodståelig, og vi nyder den i fulde drag, inden vi strammer spænderne og står ned gennem skoven. Igen og igen.

Godt udkørte lander vi hjemme igen hos alle vi børn – ikke i Bullerby – men på Åsundsholm. Maden står på bordet, vinen er trukket op, og månen skinner på sneen, som igen i morgen er vært for sjov og spas.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere