Hertil går bryllupsrejsen 11.12.13

Skal du giftes på den spøjse dato 11. december 2013, så var det måske en ide med en bryllupsrejse til et af disse særdeles romantiske hoteller

Slothotellet Palazzo Viviani Castello ligger i Montegridolfo nær San Marino.
Slothotellet Palazzo Viviani Castello ligger i Montegridolfo nær San Marino.

Datoer, der indeholder særlige talkombinationer, er særligt populære for giftelystne par. Således lagde datoer som 9. september 2009, 11. november 2011 og 7. september 2013 et ekstra pres på kirker og rådhuse over store dele af den vestlige verden.

Og nu kommer så 11. december 2013 - altså 11.12.13.

Hvis man ikke giver så meget for overtro, så er det i hvert fald en dato, det er let at huske i parforholdet helt indtil demensen måske en dag sætter ind. Og har man først valgt en speciel bryllupsdatom, skal man næsten også tage på en speciel bryllupsrejse.

Se også: Her er de ti steder du skal besøge i 2014

Og den behøver slet ikke at gå til hverken Bahamas eller Seychellerne. Der er rigeligt at vælge imellem i Europa. Se bare disse særlig udvalgte fra hotelsøgesiden Trivago.

1. ROMANTIKHOTEL ZELL AM SEE (Zell am See, Østrig)
Romantikhotel er beliggende i centrum af den lille bjerglandsby Zell am See i Alperne, der er en populær destination blandt skiløbere. Dette hotel lever fuldt ud op til sit navn, perfekt for par på udkig efter en romantisk bryllupsrejse. Selve bryllupsvielsen kan også afholdes her, da hotellet har flere bryllupspakker at vælge imellem. Start dagen med morgenmaden serveret på værelset, og nyd derefter en ski- eller slædetur med din udkårne i det romantiske vinterlandskab.
Før aftenens romantiske måltid bør de nygifte forkæle sig selv med en afslappende massage i det luksuriøse spa.





Læs mere her

2. VIGILIUS MOUNTAIN RESORT (Lana, Italien)
I hjertet af de italienske alper ligger det femstjernede hotel Vigilius Mountain Resort. Hotellet nås med svævebanen fra Lana. Vigilius Mountain Resort er bygget i miljøvenlige naturmaterialer, og designet er minimalistisk og moderne, mens morgenbuffeten tilbyder friske lokale råvarer. Hotellet er velegnet til et aktivt par, da dagene kan tilbringes på ski eller snowboard, eller man kan deltage i en række gratis aktiviteter lige fra yoga og pilates til daglige udflugter i bjergene. Aftenen bør rundes af med et varmt karbad og et glas champagne på taget af hotellet, mens solnedgangen over Dolomitterne beundres.





Læs mere her

3. ALTHOFF GRANDHOTEL SCHLOSS BENSBERG (Køln, Tyskland)
Hvorfor ikke tilbringe bryllupsrejsen på et femstjernet barokslot lidt syd for grænsen? Althoff Grandhotel byder blandt andet på et 1000 kvadratmeter stort spa-område med indendørs swimmingpool, skønhedssalon og et romantisk stjerneklart loft. Hotellet ligger tæt på Køln og tilbyder en enestående udsigt over det maleriske Rhinområde. Alle hotellets bryllupspakker inkluderer en overnatning i en luksuriøs suite, en champagnebrunch, et rosenbladbad og en fireretters middag for to serveret i suitens private omgivelser.





Læs mere her

4. LES FERMES DE MARIE (Megève, Frankrig)
Les Fermes de Marie er beliggende i den lille landsby Megève i de franske alper og er et romantisk og stilfuldt femstjernet hotel. Fra hotellet kan du nå centrum gennem en lille sti omgivet af snebeklædte træer. Her er der mulighed for total afslapning ved pejsen efter en lang dag på skiløjperne, og i hotellets spa-område er det muligt at bestille behandlinger med produkter fremstillet af lokale bjergplanter. Er man endnu ikke blevet gift, kan brylluppet såmænd også arrangeres her, og hotellets kompetente personale tilbyder hjælp til alle dele af planlægningen forud for den store dag.





Læs mere her

5. PALAZZO VIVIANI (Montegridolfo, Italien)
Det smukke slotshotel Palazzo Viviani Castello er omdrejningspunktet for Montegridolfo, som ligger over skyerne i Valconcadalen. Slottet kan dateres tilbage til middelalderen, men værelserne er blevet renoveret i et moderne design. Gæsterne kan vælge fra en bred vifte af stilfulde værelser og suiter. De romantiske Casa del Pittore-dobbeltværelser byder på en betagende panoramaudsigt ud til Adriaterhavet og står som skræddersyet til et nygift par. Hotellet tilbyder en 'Rose og Silk' specialdesignet pakke for to, som blandt andet inkluderer en omgang rosenoliemassage og ubegrænset brug af skønheds- og wellnesscenteret. Parret kan afslutte deres aften med et romantisk måltid for to i den elegante restaurant beliggende i vinkælderen.





Læs mere her

0 kommentarer
Vis kommentarer