Jomfru i gode hænder

Den udprægede amerikanske høflighed er guld værd, da jeg tager ud på pisterne for første gang i mit liv

(Foto: Thomas Borberg)
(Foto: Thomas Borberg)

For en nybegynder på ski er et bjerg i horisonten ikke bare et bjerg, der udgør et imponerende skue – det er indgangen til en verden af usikkerhed. I dette øjeblik med bjerget og sandhedens time i horisonten opstår en følelse af frygt. Det virker som en indlysende dårlig idé at bevæge sig op på noget så stejlt med et par glatte brædder fastmonteret under fødderne.

Ikke desto mindre er det, hvad der skal til at ske. Jeg står på Mount Bachelor. En kolos i 2800 meters højde.

Det er et af Oregons mest populære bjerge og ligger omkring 300 kilometer sydøst for den amerikanske storby Portland og 35 kilometer vest for den mindre skiby Bend. Mount Bachelor har fire kvadratkilometers pister og er blandt de største skisteder i USA.

Masser af plads
Som nybegynder bliver jeg positivt overrasket og en anelse beroliget over synet af Mount Bachelors liftområde. Faktisk er der generelt ikke specielt mange mennesker.

Der er en del familier godt nok, men stort set ingen af den slags unge, hippe skibumser, der, om de vil det eller ej, nærer følelsen af latterlighed hos nybegyndere. At der ikke er overdrevethundmange mennesker skyldes sandsynligvis, at det er tirsdag.

Læs også: Saseline: Rejs med åbent hjerte og sind

Amerikanere har ikke så meget ferie, som vi har i Danmark, så de fleste skiture foregår i en forlænget weekend eller i højsæsonen, der består af dagene omkring juleferien og fra midten af februar til slutningen af marts. En midtugedag går relativt fri.

Bøvler med skistøvler
I løbet af mit livs første skitur lærer jeg hurtigt en række ting, primært fordi jeg gør dem forkert. Første læresætning lyder: ’Størrelsen på ens skistøvler er noget, man skal tage dødsens alvorligt.’ Hvor lang tid du end måblokere køen i udlejningsshoppen er underordnet – du må under ingen omstændigheder nøjes med støvler, der blot passer sådan nogenlunde.

For hvis støvlerne gør en smule ondt efter ti sekunder, så gør de virkelig nas efter tyve minutter. Efter en time har du lyst til at lægge dig på bjergsiden og aldrig rejse dig igen. Så tilbage i udlejningsshoppen må du, hvis du har fået de forkerte støvler – bagerst i køen om nødvendigt.

Amerikansk høflighed
Det er ikke usandsynligt, at amerikanere har en mentalitet, der gør dem særdeles velegnede til at være skiinstruktører. De er høflige, og derudover er de langt hen ad vejen optimistiske. I hvert fald er dagens skiinstruktør helt blind over for undertegnedes mangel på talent og fremgang.

Alt er en succes, alt bliver rost, også den måde jeg falder på. Optimismen er nødvendig, men kommer også med en bismag. Måske overvurderer skiinstruktøren dine evner, hvilket fører videre til den anden læresætning:

’Lad være med at bevæge dig videre til en sværere bakke, før den nuværende bakke føles uendeligt kedelig, og du føler, at du spilder din tid og dit liv.’

Først der er du klar til nye udfordringer og mentalt klar til ikke at give op, når du falder igen. Ofte ryger skistaven ud af hånden i forbindelse med styrt, og jeg ender fem meter længere nede af bjerget håbløst fanget i en verden af mangel på fodfæste.

Dette afføder et af skisportens mest frustrerende elementer: Hvor svært det er at komme på benene igen! I princippet burde man til at begynde med tage en instruktionstime, der udelukkende handler om at rejse sig uden stave, for det vil spare masser af tid i længden. Men her, i nødens stund, oplever jeg den begyndervenlige mentalitet på Mount Bachelor.

Hjælpsomme skiløbere
Føromtalte skibumser er ikke repræsenteret i overflod, men enkelte kan spottes hist og her. På et tidspunkt taber en nybegynder sin ene stav og tumler videre ned ad bjergsiden og lander på siden i en positur, der ligner en enkeltmands version af kluddermor. Omkring hundrede meter længere oppe ad bjerget kører en ung mand på sit snowboard, tydeligvis en entusiast i sit naturlige habitat, i perfekt overensstemmelse med elementerne.

Læs også: Norwegian: Ingen is-problemer med vores Dreamlinere

På et tidspunkt slår han et skarpt sving til højre og kører i retningen af skistaven. Han samler skistaven op i farten og forsætter ned imod den forbløffede nybegynder, der er som forstenet på bjergsiden. Uden så meget som at antyde en forventning om taknemmelighed kører snowboarderen direkte hen til nybegynderen og stabler ham på benene.

Først da begge stave er solidt placeret i hænderne, og nybegynderen har etableret kontrollen på et fladt plateau, fortsætter snowboarderen sin majestætiske solotur.

De orange ambassadører
Mount Bachelor er befolket af mennesker, der vandrer rundt i orange flyverdragter. Mange af dem er ældre mænd, og en hel del af dem har store skæg og store maver. De orange flyverdragter afslører, at vedkommende er ansat som en slags hjælper på Mount Bachelor. Ambassadører af bjerget kan man kalde dem, for de har ingen konkrete opgaver, men er forpligtet til at hjælpe alle, der kommer til dem.

Hvilken pist er stejlest, hvordan bliver vejret i eftermiddag, hvor mange slags forskellige øl sælger restauranten, og hvorfor hedder Mount Bachelor mon egentlig Mount Bachelor? Ambassadørerne har svaret på alt, og de deler deres viden med stolthed over alt det, som de får lov til at repræsentere. De orange ambassadører er frivillige.

De er folk, der er vokset op i lokalområdet, de tjener bjerget, men de tjener også nybegynderne, og det samme kan siges om resten af den forsamling, der findes på Mount Bachelor denne tirsdag. Det er svært at lære at stå på ski, og man har brug for alt den opbakning, man kan få.

0 kommentarer
Vis kommentarer